seneste indlæg
Oplev de bedste julemarkeder i Europa - Læs vores guide her
November 2024
Den ultimative TO-DO liste før din næste rejse
Der kan være mange ting, at skulle forholde sig til inden en rejse. Eksempelvis, at finde en, der har lyst til at tømme postkasse og vande planter. Tit og ofte, er der så meget fokus på, at få styr på tingene spiller mens man er væk, at man helt glemmer alle de vigtige og praktiske ting, man bør forberede og kontrollere - for rent faktisk at kunne komme afsted. Derfor har vi i dette blogindlæg, lavet en to-do liste til dig, der indeholder de vigtigste ting, at få gjort inden afgang. Formålet er, at få dig så sikkert og gnidningsfrit frem til din destination, som muligt.
1. KONTROLLER DIT PAS' GYLDIGHED
Pas, passport, reisepass… Kært genstand har mange navne. En vigtigt ting at huske er, at medbringe det i lufthavnen. En anden ting er, at kontrollere det er gyldigt. Ikke desto mindre, er det også vigtigt, at bladre sit pas igennem, for at sikre tilgængelige blanke sider til eventuelle visa- og indrejsestempler. Afhængigt af rejsemålet, er der visse krav til hvor længe, passet skal være gyldigt. Derfor er det ikke nok, blot at kontrollere passets gyldighed for perioden du er væk. Vi anbefaler, at du undersøger det pågældende lands pas- og visumregler. Det kan du gøre på udenrigsministeriets hjemmeside.
Mister du dit pas kort inden afgang, kan du få et midlertidigt pas, også kaldt nødpas som kan udstedes med det samme ved borgerservice, eller ved politiet i lufthavnen. Er passet udløbet, kan du med blot en underskrift og et stempel, få det forlænget. Du skal dog være opmærksom på, at dette kun er muligt én gang og, hvis det er mindre end 3 måneder siden, at passet udløb. Passet forlænges således, at det stemmer overens med rejsens varighed.
2. SØG VISUM OG UNDERSØG GÆLDENDE VISUMREGLER
Den typiske form for visum, når man besøger et andet land, er turistvisum. Generelt gælder et visum for de aktiviteter, som du udfører mens du opholder dig i det pågældende land. Det betyder også, at man skal være nøje opmærksom på, hvilket visum man ansøger om. Det er eksempelvis ikke lovligt, at arbejde eller studere, hvis man opholder sig i landet med et turistvisum. De fleste lande, ser meget alvorligt på overtrædelser af visumregler. Derfor er det en god idé, at sørge for dit visum stemmer overens med de aktiviteter du skal foretage i landet. Udenrigsministeriet anbefaler ved enhver tvivl, at man kontakter ambassaden eller konsulatet for det pågældende land.
På udenrigsministeriets hjemmesiden, kan du også finde en oversigt over adresser og kontaktoplysninger på forskellige ambassader.
3. TEGN EN REJSEFORSIKRING ELLER UNDERSØG HVAD DIN NUVÆRENDE DÆKKER
Det er altafgørende, at have tegnet en rejseforsikring inden du rejser. Har du allerede tegnet en rejseforsikring, bør du undersøge om denne, dækker de behov du egentlig har brug for. Det bør du gøre fordi, at en rejseforsikring ikke nødvendigvis dækker alle behov, der kan opstå på en rejse. Eksempelvis, er der normalvis begrænset mulighed for at din rejseforsikring vil kunne hjælpe dig, hvis der opstår et behov eller et problem, som følge af en kronisk lidelse, eller en sygdom, som har været bekendt med før afrejse.
I forbindelse med sportsaktiviteter såsom ski, dykning og bjergvandring, anbefaler vi at du sikrer dig, at din rejseforsikring dækker sportsulykker. Skulle uheldet være ude, og din rejseforsikring ikke dækker, vil de danske ambassader og konsulater, kun lægge ud til udgifter forbundet med uheldet, hvis du, din bank eller dine venner og familie, kan stille garanti for udgifterne. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse, at være uheldig på en rejse, hvor rejseforsikringen ikke dækker. Du kan læse mere om, hvad din rejseforsikring bør dække, i et tidligere blogindlæg vedr. rejseforsikringer.
4. HUSK DET BLÅ SYGESIKRINGSKORT
EU- sygesikringskortet er gældende i 5 år. Det er derfor vigtigt at du kontrollere gyldigheden af kortet før du rejser, som du bør med dit pas. Har du ikke allerede det blå EU-sygesikringsbevis, er det en god ide at få det. Det kan helt gratis bestilles på b.la. borger.dk. Du er med det blå sygesikringskort dækket i EU, Norge, Island, EØS og Schweiz.
Udgangspunktet med det blå kort er, at man som turist har ret til samme behandling, som en borger i det pågældende land har. Det vil dog alligevel være en god idé før afrejse, at undersøge de nøjagtige regler og vilkår vedr. det blå sygesikringskort, i det land du skal til. Det bør du gøre fordi,at nogle lande kan kræve delvis betaling, ved behandling af udenlandske patienter.Derudover bør du være opmærksom på, det blå EU-sygesikringskort ikke dækker behandlinger, der er foretaget på privathospitaler eller private klinikker.
5. KEND DINE RETTIGHEDER
Hos Flyhjæp må vi blankt erkende, at flyselskaberne ikke altid er 100% tilbøjelige for, at gøre deres kunder opmærksomme på deres rettigheder som flypassagerer. Det betyder b.la., at en stor del af alle flypassagerer, går glip af den kompensation de i virkeligheden er berettiget til. Derfor synes vi det er vigtigt, at du er klædt godt på til din næste rejse.
Vidste du, at man kan være berettiget til 4.500 kr.,hvis det planlagte ankomsttidspunkt forsinkes med mere end 3 timer? Det samme er gældende for flyaflysninger, hvis du er blevet orienteret om aflysningen, mindre end 14 dage før planlagt afgang.
Det sker af og til, at flyselskaberne sælger flere flybilletter end tilgængelige sæder. Det kan medfører, at nogle passagerer bliver nægtet boarding, idet de står klar til ombordstigning ved gaten. De fleste flyselskaber vil ofte forsøge, at ombooke de påvirkede passagerer, således de kan komme med en anden afgang. Det de dog ikke meddeler er, at flypassagerne kan have ret til kompensation, for den gene det har måtte medføre at blive nægtet boarding ombord på et fly, man har købt en billet til.
Du skal dog være opmærksom på, at ens ret til kompensation bortfalder, hvis forsinkelsen eller aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder.Usædvanlige omstændigheder kan f.eks. være nogle typer strejke, krig, terror, flyveforbud eller akut opstået sygdom ombord på et fly.
Ved aflyste eller forsinkede flyafgange, kan der opstå ekstraudgifter til f.eks. mad, drikke, transport eller hotelophold. Det er altid en god idé, at gemme kvitteringer fra køb der er foretaget, som følge af en aflysning eller forsinkelse. Du har nemlig udover retten til kompensation, også krav på at få dækket ekstraudgifter, hvis dit fly er aflyst eller forsinket med minimum 2 timer. Det kræver dog at du som nævnt, gemmer kvitteringer og andre former for dokumentation for de ekstraudgifter, som flyselskabet ved en forsinkelse og aflysning, har pålagt dig.
Ønsker du at vide mere om dine rettigheder som flypassagerer, inden din næste rejse - så kan du læse nærmere på flyhjælp.dk. Har du allerede været udsat for en kedelige flyoplevelse, så prøv vores beregner og find ud af hvor meget du kan være berettiget til!