seneste indlæg
Oplev de bedste julemarkeder i Europa - Læs vores guide her
November 2024
Dine rettigheder i forbindelse med aflysning, og ombooking af flybillet.
Har du været udsat for dit fly bliver aflyst eller forsinket, kan du have ret til kompensation på op til 4.500 kr, afhængigt af distancen på din rejse. Hvis flyselskabet har givet besked om aflysningen 14 dage før afrejsen, har du dog ikke ret til kompensation. Der findes dog ingen tidsgrænse i forhold til retten at blive ombooket, og bliver dit fly aflyst, har du derfor altid ret til en ombooking. Aflyser flyselskabet din rejse, skal de tilbyde dig en anden afgang, som skal ligge så tæt på som muligt på den oprindelige afgang. Du har også mulighed for at vælge en senere afgang. Det man skal huske, er at man har 3 valgmuligheder:
Dine valgmuligheder hvis dit fly bliver aflyst. Du kan:
1. Bede flyselskabet om en refundering af din flybillet
2. Bede flyselskabet om at blive ombooket til en anden afgang, der er så tæt på som muligt på den oprindelige afgang.
3. Bede flyselskabet om en afgang på et senere tidspunkt, som du selv vælger.
2 problemstillinger:
Generelt findes to problemstillinger vedrørende ombooking. Enten vil/kan flyselskabet ikke ombooke dig, eller får du en ombooking du ikke er tilfreds med.
I tilfælde af at flyselskabet ikke ombooker dig, kan du selv købe en ny flybillet, eller en anden form for transport som flyselskabet skal dække, fx tog eller lejebil. Du skal være opmærksom på, at du skal have kontaktet eller forsøgt at kontakte flyselskabet, inden du køber en ny flybillet. Derudover skal ekstraudgifterne være en rimelig omkostning. En flybillet på første klasse anses ikke som en rimelig nødvendighed, som flyselskabet efterfølgende skal dække.
Utilfredsstillende ombooking
I tilfælde af at flyselskabet ombooker dig til en afgang, som enten er langt senere, næste dag eller to dage senere, eller måske ombooker dig til en afgang, som ligger en dag tidligere fx, har du ret til at kræve en afgang, som er så tæt på som muligt på den oprindelige afgang. Det betyder at du kan kræve, at flyselskabet giver dig en ny ombooking, som er tættere på den oprindelige afgang.
Dette forudsætter selvfølgelig, at der er plads på en anden afgang. Hvis du selv kan finde en flyafgang, som er tættere på din oprindelige afgang, kan du bede flyselskabet om at ombooke dig til den, og hvis de nægter, kan du købe billetten, og få den refunderet efterfølgende i henhold til loven.
Du skal være opmærksom på, at du skal have kontaktet eller forsøgt at kontakte flyselskabet vedrørende ombookingen, og informeret dem om, at du ønsker en alternativ flyafgang, inden du køber en ny flybillet.
Dokumentation
Hvis du selv vælger at købe en ny flybillet, vil det i en retslig instans kunne kræves, at du har skriftlige beviser eller telefonlogs på, at du har forsøgt at kontakte flyselskabet med henblik på en ombookning, for at sikre at flyselskabet refunderer dine omkostninger.
Hvis du er nødt til at overnatte på hotel på grund af ombookingen, kan du have ret til forplejning på flyselskabets regning. I dette tilfælde er det vigtigt og gemme alle kvitteringer, så man kan dokumentere udgifterne, der har været forbundet med ombookningen. Hos Flyhjælp anbefaler vi, at du tager skærmbilleder og gemmer kvitteringer på alle former for betalinger og kontakt med flyselskabet, her er det relevant med skærmbilleder af telefonlogs, e-mails, messenger eller chatsamtaler.
Har du været udsat for en af de ovenstående problemstillinger? Så kan du muligvis have ret til kompensation.
Klik her for at starte din sag