Hvad hvis vi er flere, der blev forsinkede sammen?

Det er ikke noget problem! Du kan nemt oprette èn samlet sag, for både dig selv og dine medrejsende. For at opstarte en sag, kræver det en underskrift fra alle passagerer, hvorfor du skal være opmærksom på, at sagen ikke bliver behandlet af Flyhjælp, førend alle rejsende med en underskrift, har givet samtykke til at Flyhjælp på jeres vegne, må indsende et krav om kompensation til flyselskabet. 


Sådan opstarter I en sag sammen:

  1. Indtast jeres rejseoplysninger og oplys hvor mange rejsende I er.
  2. Indtast jeres navne og kontaktoplysninger.
    Er der børn med på rejsen noteres deres værges kontaktoplysninger. 
  3. Underskriv og giv Flyhjælp tilladelse til, at føre jeres sag mod flyselskabet. Det er værgen til et barn, der underskriver barnets fuldmagt. 

Når I har åbnet en sag, bedes I uploade jeres bookingbekræftelse. Når man er flere passagerer i én sag, kan der være mere end 1 bookingbekræftelse. 

Upload en ad gangen, ved at klikke på “vælg fil” eller træk filen hen i feltet. 
Herefter klikker I på de passagerer, der fremgår på den uploadede bookingbekræftelse. 


Når alle passagerer har underskrevet, og de nødvendige dokumenter er uploadet, undersøger vi sagen og indsender et juridisk krav til flyselskabet.

I kan, uden at opstarte en sag, også undersøge, om I kunne være berettiget til kompensation, ved at benytte vores beregner - klik her.