Hvis du allerede har oprettet en sag hos Flyhjælp og vil holde dig opdateret på din sag, kan du få tilsendt en link til at følge din sag herunder. Du kan også bruge linket til at uploade nye dokumenter til din sag eller rette dine oplysninger.
Hvis du har en verserende sag hos Flyhjælp, eller overvejer at oprette en sag, kan du herunder se svar på de mest spurgte spørgsmål til os under coronakrisen.
Vi har grundet Coronavirussen sænket vores kapacitet, og der vil i den forbindelse være yderligere sagsbehandlingstid. Det betyder, at du kan forvente, at sagen tager længere tid end de sædvanlige 6-8 uger ved sager der ikke skal i retten, og 5-12 måneder ved sager der skal i retten.
Hvis du har en sag om refusion af flybillettens pris, kan vi være nødsaget til at indbringe sagen for retten, hvilket betyder længere sagsbehandlingstid. Det kan tage op til 1,5 år, at vinde en retssag om refusion, hvor flyselskabet strider imod. Du skal altså væbne sig med tålmodighed i disse sager.
Den udvidede sagsbehandlingstid kan betyde, at eksisterende sager afventer at blive indbragt for retten. Det skyldes, at vi på nuværende tidspunkt bliver nødt til kun at indbringe et begrænset antal sager for retten. Vi behandler sagerne så hurtigt som muligt, og går hele vejen for at få pengene hjem.
Når du har et aflyst fly grundet Coronavirussen, har du ret til en af følgende muligheder:
Hvis du har accepteret en voucher som refusion, har du dermed frasagt dig retten til refusion i kontanter, eller omlægning af rejsen på et senere tidspunkt.
Hvis du har en rejse med flere flyvningen for at nå frem til din destination, er din ret til refusion afhængig af, om det er en samlet rejse eller om rejsen er solgt til dig som opdelt i forskellige bookingnumre.
Hvis du køber en rejse, der har én samlet PNR-kode fra afgangslufthavn til destination (flyselskabernes bookingnumre), har du ret til refusion for hele den rejse.
Rettighederne til refusion gælder først, når flyet er aflyst. Hvis du har aflyst din billet, før flyselskabet har aflyst flyet, har du frasagt dig dine rettigheder til refusion.
Det anbefales derfor, at du først tager stilling til din rejse, når du nærmer dig afgangsdatoen. Hvis det på afgangstidspunktet stadig er myndighedernes anbefaling, at du ikke rejser, vil flyet højst sandsynligt blive aflyst.
Hvis du har købt en rejse med flere flyvninger under forskellige bookinger, kan du kun få det/de fly, der er aflyst refunderet.
Når du åbner et juridisk krav hos Flyhjælp, sætter du gang i en juridisk proces, hvor Flyhjælps jurister fremstiller og sender et materielt påkrav til flyselskabet, samt står på din side hele vejen, for at du kan få det, du kan være berettiget. Mange flyselskaber betaler pengene for vores krav direkte til passageren, og ikke til Flyhjælp. Det er irrelevant, om flyselskabet betaler det skyldige beløb til dig eller os - bare du får dine penge, og vi får vores salær for vores arbejde.
Har du modtaget penge fra flyselskabet efter at have åbnet en juridisk sag hos Flyhjælp, er du forpligtet til straks at oplyse os om det eksakte beløb, således at din sag ikke indbringes forgæves til domstolen. Sagen lukkes, når du har fået dine penge, og Flyhjælp sit salær. Har du fået pengene direkte, kan du betale vores aftalte salær via den tilsendte faktura.
Har du øvrige spørgsmål, så glæder vi os til at høre fra dig. Vi er til rådighed for dig på chat og mail service@flyhjaelp.dk - og om mandagen også på telefon.
Klar til at komme i gang? Forsinket eller aflyst fly?
Tusindvis af glade kunder
Den bedste sagsbehandling
Risikofrit - nemt og hurtigt