flyhjaelp-logo-2.png

Køb af flybilletter under corona krisen

June 2021

seneste indlæg

Oplev de bedste julemarkeder i Europa - Læs vores guide her

November 2024

Køb af flybilletter under corona krisen - Dette skal du vide inden!

 

Er du blandt de mange, som savner at rejse ud i verden, i stedet for at bruge feriedagene herhjemme?

Så er dette indlæg måske noget for dig. Vi vil nemlig gå lidt i dybden med de rettigheder man har som passager, hvis flyet skulle risikere at blive forsinket eller sågar aflyst i denne mærkværdige tid. 

Vi har tidligere lavet et indlæg, der beskriver EU-lovgivningen når det det angår forsinkelser eller aflysninger uden for Covid-19 tiderne https://flyhjaelp.dk/blog/eu-regler-ved-flyforsinkelse

I takt med Covid-19s indtræden, har flyselskaberne haft sværere ved at betale passagererne deres retmæssige kompensationskrav. Dette er naturligvis ikke i orden, og det kan være svært for den gængse forbruger, at holde sig opdateret med ens rettigheder i en sådan besynderlig tid. Derfor vil dette indlæg komme ind på: 

 

  • Har corona påvirket passagerernes rettigheder?
  • Hvad hvis man anvender et konkursramt selskab og der forekommer en forsinkelse eller aflysning?
  • Hvad hvis man har bestilt en flybillet til et land som går fra orange til rød zone? 

 

Har corona påvirket passagerernes rettigheder?

Hvis dit fly går hen og bliver forsinket, er man slet ikke uden rettigheder. I 2004 besluttede den europæiske unions domstol at indføre et reglement, der gør sig gældende ved boardingafvisning, aflysning eller lange forsinkelser. Dette er bedre kendt som EU forordning (EF) Nr. 261/2004

Denne lovgivning sørger for, at man som flypassager har kompensationskrav, så længe man er 3 timer forsinket og har mindst en af de nedenstående betingelser opfyldt: 

  • Der bliver fløjet fra et EU-land til et land inden for eller uden for EU, uanset om flyselskabet er europæisk.
  • Flyver fra lufthavne uden for EU til lufthavne i EU med et EU-flyselskab.
  • Mellemlander uden for EU som en del af en rejse, der startede i EU, eller som en del af en hjemrejse til et EU-land med et EU-selskab (købt som en samlet reservation).
  • Er mødt op i check-in i lufthavnen senest 45 minutter før den planlagte afgang, medmindre flyselskabet på skrift har oplyst andet.

Dette lyder jo som udgangspunkt rigtig positivt, men med coronas indtræden, har tingene ændret sig en anelse. Corona faldt ind under det, man kalder en usædvanlig omstændighed, hvilket betyder at flyselskabet ikke skal stå til regnskab. Det er derfor altid vigtigt, at man forsøger at få selskabet til at forklare årsagen, som ligger til grund for forsinkelsen, da det kan være afgørende ift. ens kompensationskrav. Ofte sker forsinkelsen eller aflysningen pga. forhold der er inden for flyselskabets kontrol, selvom de nogle gange udstråler noget andet udadtil. Er du i tvivl, anbefaler vi at du opretter en sag på vores hjemmeside.

Hvis flyselskabet aflyser ens flyvetur, er man som altid berettiget til at få sin billet refunderet indenfor 7 dage. At det så sjældent er tilfældet at refunderingen falder indenfor nævnte tidsramme, er en anden sag. 

 

Hvad hvis man anvender et konkursramt selskab og der forekommer en forsinkelse eller aflysning?

Dette har mange af vores kunder været udsat for det sidste års tid og det er ikke en sjov situation, fra en forbrugers synspunkt.

Hvis man får sit fly aflyst af et konkurstruet selskab, har man som udgangspunkt ret til refusion af billetter og kompensation i nogle tilfælde. Problemet er, at flyselskabets aktiver skal deles op mellem kreditorerne og som flypassager eller claim agency, er man lavest stillet på kreditorlisten. Derfor er det ekstremt usandsynligt at man får noget, medmindre man har købt rejsen via Mastercard. Man kan være beskyttet via Mastercards konkurs forsikring, der kan ansøges via sin bank. 

 

Hvad hvis man har bestilt en flybillet til et land som går fra orange til rød zone? 

Hvis landet du skal flyve til går fra orange til rød zone, men flyet ikke er aflyst, er det en problematisk situation. Hvis du ikke ønsker at tage afsted, så er der nemlig ikke så meget at gøre ift. at indhente kompensation eller få billetten retur. Det er ikke inden for flyselskabets egen kontrol, at landets corona situation forværres, og hvis de ikke er tvunget til at aflyse afgangen, er det op til dig selv om du vil rejse med eller ej - også selvom du ikke får billetten refunderet. Vi anbefaler at man følger myndighedernes anbefaling.

 

Af Philip Brechmann