Hvis du allerede har oprettet en sag hos Flyhjælp og vil holde dig opdateret på din sag, kan du få tilsendt en link til at følge din sag herunder. Du kan også bruge linket til at uploade nye dokumenter til din sag eller rette dine oplysninger.
Er dit fly blevet aflyst eller forsinket af SAS-strejken? Så kan du have ret til kompensation
Du kan være berettiget til op mod 4500 kroner i kompensation, hvis dit fly er aflyst eller forsinket på grund af strejken blandt kabinepersonalet hos SAS.
Her til morgen har 120 ansatte kabinepersonale i SAS nedlagt arbejdet som følge af nedbrudte lønforhandlinger mellem SAS og de norske kabineansattes fagforening.
Det kan være svært at gennemskue, præcis hvornår du kan kræve kompensation for et aflyst eller forsinket fly. Men i forbindelse med den aktuelle SAS-strejke kan du som udgangspunkt godt, forklarer Benedikte Bolvig Lund, som er advokat og juridisk direktør i Flyhjælp,
”Det er vigtigt at være opmærksom på at SAS-strejken er en intern strejke blandt flyselskabets egne ansatte, og at SAS derfor er pålagt at håndtere passagerernes konsekvenser af strejken”, siger Benedikte Bolvig Lund.
Er dit fly aflyst?
I tilfælde af en flyaflysning eller forsinkelse på mere end 3 timer har du som passagerer ret til kompensation på op mod 4.500 kroner pr. person i henhold til EU's forordning om passagerrettigheder - medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som er udenfor flyselskabet kontrol.
Ekstraordinære omstændigheder kan for eksempel være meget dårligt vejr, birdstrike (når en fugl havner i motoren), strejker i flyveledelsen, politisk uro eller sikkerhedsrisici, og her er en strejke blandt SAS’ kabinepersonale altså ikke omfattet – heller ikke selvom strejken er organiseret af en fagforening.
SAS skal derfor som udgangspunkt kompensere dig, hvis du bliver ramt af flyaflysninger eller forsinkelser på mere end 3 timer som følge af strejken. Bliver dit fly aflyst har du også ret til refusion af billettens pris eller en ny billet. Er der tale om en forsinkelse på mere end fem timer, har du ligeledes ret til refusion af billettens pris. Så husk at gemme dine kvitteringer for udgifter til nye billetter, mad, drikke og eventuel overnatning.
Flyhjælp anlægger – på vegne af flypassagerer – sager mod flyselskaber ved domstolene i hele Europa og om nødvendigt ved EU-domstolen.
”Når flyselskaberne aflyser deres flyafgange som følge af strejke, har de faktisk pligt til at informere passagererne om deres rettigheder, men det gør de langt fra altid godt nok. Det er derfor vi tager kampen mod flyselskaberne, så passagererne kan få retmæssig kompensation for deres aflyste rejse”, siger Benedikte Bolvig Lund.
Hvis du er i tvivl om, om du er berettiget til kompensation for dit aflyste eller forsinkede fly, kan du på 5 minutter undersøge dine muligheder på Flyhjælp.dk.
Benedikte Bolvig Lund opfordrer desuden rejsende til altid at bestille deres flybilletter direkte hos flyselskaberne. Dette skyldes, at billetformidlere ikke er omfattet af den samme forbrugerbeskyttende EU-forordning, som flyselskaberne er.
“For at få sine penge fra billetformidleren vil man skulle føre en sag mod billetformidleren i dennes hjemland og i henhold til loven i det land, via det lands domstole og på det lands sprog. Med andre ord er det noget nær en umulig opgave”, siger Benedikte Bolvig Lund.
Klar til at komme i gang? Forsinket eller aflyst fly?
Tusindvis af glade kunder
Den bedste sagsbehandling
Risikofrit - nemt og hurtigt