Skip to content

Bergen Lufthavn: Din ret til kompensation

Er dit fly til eller fra Bergen Lufthavn Flesland blevet forsinket eller aflyst? Se om du er berettiget til op til 600 euro i kompensation.

bergen-airport-2

Kræv refusion eller kompensation

Bergen Lufthavn Flesland (BGO): Din ret til kompensation ved forsinkelse og aflysning

Har du oplevet, at dit fly til eller fra Bergen Lufthavn er blevet forsinket eller aflyst? I mange tilfælde har du som passager krav på økonomisk kompensation efter EU-forordning 261/2004 (i Norge kaldet EØS-reglerne, som svarer til de samme rettigheder). Det gælder blandt andet, hvis flyet lander mere end tre timer efter det oprindeligt planlagte ankomsttidspunkt, hvis flyselskabet melder om aflysning mindre end 14 dage før afgang, eller hvis du bliver nægtet boarding på grund af et overbooket fly.

På denne side kan du læse mere om, hvilke rettigheder du har som flypassager til og fra Bergen Lufthavn, hvor stor en kompensation du kan kræve, og hvordan Flyhjælp kan hjælpe dig igennem hele sagen. Du finder også praktisk information om selve lufthavnen, herunder check in, terminal, transport og lidt om byen Bergen, som lufthavnen betjener.

Om Bergen Lufthavn Flesland

Bergen Lufthavn, Flesland (IATA: BGO) er Norges næststørste lufthavn efter Oslo Lufthavn og det vigtigste knudepunkt for hele Vestlandet. Lufthavnen ligger omkring 18-20 kilometer syd for Bergen city center og drives af det statsejede selskab Avinor.

Flesland fungerer som base for Widerøe, der herfra flyver til en lang række mindre norske byer, og som et vigtigt afgangssted for både SAS og Norwegian på ruter til blandt andet Oslo, Trondheim og Tromsø. Internationalt er lufthavnen forbundet med storbyer som Amsterdam, London og København, og om sommeren flyves der desuden direkte til ferie-destinationer som Alicante.

Flyforsinkelser og flyaflysninger fra Bergen Lufthavn i 2025:

Samlet antal afgange

Antal flyaflysninger

% flyaflysninger

Antal forsinkelser over 3 timer

% forsinkelser over 3 timer

Samlet % aflysninger og forsinkelse

36.896 

218 

0,59 

72 

0,20 

0,79 

I 2025 lå den gennemsnitlige punktlighed for Europas 50 største lufthavne på 99%, hvis man tæller forsinkelser på under 3 timer som punktlige. Det vil sige, at Bergen lufthavn, med en punktlighed på 99,21%, ligger lige over gennemsnittet.

Hvilke flyselskaber har flest forsinkelser og aflysninger fra Bergen?

Widerøe står for en stor del af afgangene fra Bergen, primært på de indenrigske ruter, mens SAS og Norwegian tilsammen dækker de fleste af de øvrige norske og europæiske destinationer.

Herunder ser du en oversigt over antal afgange samt aflysninger og forsinkelser på over tre timer for de flyselskaber, der havde flest afgange fra Bergen Lufthavn i 2025:

Flyselskab

🛫Antal flyvninger

🚫Antal flyaflysninger

🕑Antal flyforsinkelser på over 3 timer

Widerøe 

18216 

19 

SAS 

8351 

132 

10 

5770 

40 

23 

KLM 

1430 

19 

711 

665 

550 

18 

309 

235 

SunClass Airlines

206 

Loganair 

199 

Icelandair 

146 

Air Baltic 

34 

Jet2 

32 

Edelweiss 

26 

12 

TUI 

Hvornår er du berettiget til kompensation ved flyvninger til og fra Bergen?

Det er ikke lufthavnen i Bergen, men det flyselskab, du rejser med, der skal betale din kompensation. Reglerne gælder for alle flyvninger fra EU/EØS, uanset hvilket flyselskab der opererer flyvningen og for flyvninger der har destination i et EU/EØS-land, hvis det er med et EU-baseret flyselskab. Der er typisk tre situationer, hvor du kan kræve erstatning:

Forsinket fly

Ankommer dit fly mindst tre timer senere end planlagt til din endelige destination, kan du være berettiget til kompensation. Allerede efter to timers forsinkelse skal flyselskabet sørge for mad og drikke til dig, mens du ved en forsinkelse på fem timer eller mere selv kan vælge at droppe rejsen og få billetten refunderet i stedet.

Aflyst fly

Bliver din afgang fra Bergen aflyst med mindre end 14 dages varsel, har du muligvis krav på kompensation. Får du derimod besked i god tid - mere end 14 dage før afgang - bortfalder retten til kompensation. Du har til gengæld altid ret til valget mellem at få fuld refusion eller ombooking til næste fly til din destination.

Nægtet boarding og overbooket fly

Har flyselskabet solgt flere billetter, end der er plads til på flyet, kan du opleve at blive afvist ved gaten, selvom du er mødt rettidigt op til check in. Flyselskabet skal først forsøge at finde frivillige, men bliver du ufrivilligt nægtet boarding, har du ret til både kompensation og hjælp videre til din destination.

Bed altid om en skriftlig forklaring, hvis du bliver afvist ved gaten - den kan blive afgørende for sagen.

Se om du kan få kompensation

Hvor meget kan du få i kompensation?

Kompensationen afhænger udelukkende af, hvor langt du skulle flyve, og hvor forsinket du endte med at ankomme - ikke af, hvad billetten kostede. Passagerer kan få mellem 250 og 600 euro pr. person.

Flyvninger mellem Danmark og Bergen er under 1.500 km og giver dermed som udgangspunkt ret til 250 euro. Skal du videre fra Bergen til for eksempel Tromsø på én samlet billet, kan afstanden - og dermed en eventuel kompensation - være højere.

Kompensationsbeløb efter afstand:

Årsag

Forsinket ankomsttid

Flyvninger under 1.500 km

Flyvninger 1.501 - 3.500 km

Flyvninger over 3.500 km mellem EU-lande

Flyvninger over 3.500 km til/fra EU-lande

Aflyst*

2 – 3 timer

1.850 kr.

1.500 kr.

1.500 kr.

2.250 kr.

Aflyst/Forsinket

3 – 4 timer

1.850 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

2.250 kr.

Aflyst/Forsinket

Mere end 4 timer**

1.850 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

4.500 kr.

Overbooket

1.850 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

4.500 kr.

* Hvis aflysningen sker mindre end 7 dage før planlagte afgang. ** Hvis aflysningen sker mellem 14-7 dage før planlagte afgang.

Beregn din kompensation

Hvornår slipper flyselskabet for at betale?

Flyselskabet undgår at betale kompensation, når forsinkelsen eller aflysningen skyldes såkaldte ekstraordinære omstændigheder - altså forhold, flyselskabet hverken har indflydelse på eller kunne have undgået. Det gælder blandt andet:

  • Dårligt vejr, f.eks. kraftig vind eller tåge

  • Politisk uro eller sikkerhedstrusler

  • Strejker, som flyselskabet ikke selv er part i

  • Restriktioner fra lufttrafikkontrollen

Til gengæld tæller tekniske problemer med selve flyet, manglende besætning eller problemer med bagagehåndteringen normalt som noget, flyselskabet selv bærer ansvaret for - og det udelukker derfor ikke automatisk din ret til kompensation.

Få din sag vurderet

Missede forbindelser via Bergen

Mange rejsende bruger Bergen som mellemstation på vej videre til andre norske byer eller ud i Europa. Bliver du forsinket, så du misser din næste flyvning, skal flyselskabet sørge for, at du kommer videre - enten med et andet fly samme dag eller, hvis det er nødvendigt, med overnatning og forplejning undervejs.

Er hele rejsen booket på én og samme billet, og ankommer du mere end tre timer forsinket til din endelige destination på grund af den missede forbindelse, kan du kræve kompensation - også selvom forsinkelsen på selve afgangen fra Bergen kun var på få minutter.

Tjek din rejse her eller læs mere om dine rettigheder ved forsinkelse på flyvning med mellemlanding

Din ret til hjælp ved forsinkelser og aflysninger

Uanset om du ender med at få udbetalt kompensation, har du som passager altid ret til grundlæggende assistance fra flyselskabet:

  • Mad og drikke, når forsinkelsen overstiger to timer

  • Mulighed for at ringe eller sende en besked til familie eller arbejde

  • Hotelovernatning, hvis du først kan komme videre næste dag

  • Transport mellem lufthavnen og hotellet

  • Ombooking til et andet fly eller en alternativ rute

  • Fuld refusion, hvis forsinkelsen er på fem timer eller mere, og du vælger ikke at rejse

Flyselskabet er forpligtet til selv at informere dig om disse rettigheder - sker det ikke, bør du selv rette henvendelse og bede om den nødvendige hjælp.

Sådan gør du, hvis dit fly fra eller til Bergen er ramt

Jo bedre du dokumenterer forløbet, desto lettere bliver det at få sagen igennem. Her er, hvad du bør gøre:

Gem al dokumentation

  • Bookingbekræftelse, flybillet og boardingkort

  • Beskeder og mails fra flyselskabet om forsinkelsen eller aflysningen

  • Billeder af informationstavlerne i lufthavnen

  • Oplysninger om ombooking eller alternativt fly

Gem alle kvitteringer

Har du selv måttet lægge ud for mad, transport eller hotel som følge af forsinkelsen, skal du gemme kvitteringerne - i mange tilfælde kan du få udgifterne dækket, hvis flyselskabet ikke selv sørgede for den nødvendige hjælp.

Notér tidspunkter undervejs

Skriv ned, hvornår du blev informeret, hvornår du checkede ind, og hvornår du landede på din endelige destination. Det er forskellen mellem det planlagte og det faktiske ankomsttidspunkt, der afgør, om du er berettiget til kompensation.

Indsend din sag i tide

Du har som udgangspunkt op til tre år til at indsende dit krav, afhængigt af hvilket land sagen behandles i - men vent ikke unødigt længe, før du får den tjekket.

Sådan hjælper Flyhjælp dig videre

Vi gør det simpelt at finde ud af, om du har en sag:

  • Indtast dine flyoplysninger her, og få svar på få minutter, om du er berettiget til kompensation, og hvor meget du i givet fald kan få.

  • Vi kontakter flyselskabet på dine vegne og fører om nødvendigt sagen videre i retten - uden omkostninger for dig, hvis vi ikke vinder.

  • Du kan altid logge ind på din konto og følge, hvor langt din sag er nået.

  • Så snart flyselskabet har betalt, overfører vi kompensationen direkte til dig.

Opret din sag hos Flyhjælp - det er gratis at få den tjekket

Praktisk information: Check in, terminal, transport og tax free i Bergen Lufthavn

Bergen Lufthavn har én samlet terminal, hvor du finder både check in, security, restauranter og butikker under samme tag. Der er gratis Wi-Fi i hele terminalen, og fra ventearealerne er der god udsigt til landingsbanen og flyene.

Check in og sikkerhedskontrol

De fleste flyselskaber tilbyder online check in, men du kan også bruge selvbetjeningsautomaterne eller en skranke i check in-hallen. Mød gerne tidligt op, særligt hvis du flyver internationalt eller rejser i myldretiden, hvor køen ved security kan være længere. Læs vores guide til hvornår du skal møde op i lufthavnen.

Transport til og fra Bergen city center

  • Bybanen (letbane): Kører direkte fra terminalen til Bergen centrum på ca. 40-45 minutter.

  • Flybussen: Ekspresbus til de centrale dele af byen på omkring 30-35 minutter, med afgange flere gange i timen.

  • Taxi: Tilgængelig lige uden for ankomsthallen, kører til centrum på ca. 20-25 minutter afhængigt af trafik.

  • Bil: Der er både korttids- og langtidsparkering ved lufthavnen, og de fleste større udlejningsselskaber har afdeling i terminalen.

Bagage

Reglerne for håndbagage og indtjekket bagage varierer fra flyselskab til flyselskab, så det er en god idé at tjekke reglerne på flyselskabets hjemmeside, inden du rejser. Bliver din bagage forsinket, beskadiget eller væk, skal du kontakte flyselskabets skranke i lufthavnen med det samme og få registreret sagen. Læs mere om dine rettigheder ved forsinket, mistet eller beskadiget baggage.

Om Bergen - porten til de norske fjorde

Bergen er Norges næststørste by med omkring 290.000 indbyggere og bliver ofte omtalt som 'porten til fjordene', fordi rigtig mange rejsende bruger byen som udgangspunkt for ture til Sognefjorden og Hardangerfjorden.

Bergen ligger omgivet af syv fjelde, hvoraf Ulriken er det højeste, men de fleste besøgende vælger at tage en tur op på Fløyen for at nyde udsigten over byen, fjordene og de nærliggende øer -enten med kabelbanen Fløibanen, eller ved at gå. Bryggen, de karakteristiske farvede træhuse ved havnen, står på UNESCOs verdensarvsliste og er derfor også et besøg værd.

Byen har desuden en stærk kulturprofil og en madkultur med stort fokus på fisk og skaldyr, som du blandt andet kan opleve på det historiske Fisketorget. Andre seværdigheder tæt på lufthavnen inkluderer Bergenhus Festning, et af Norges ældste fæstningsanlæg, samt Akvariet i Bergen.

Det kan også anbefales bare at gå rundt i byen, da der er mange hyggelige oaser med gamle byhuse og stræder. Men vær forberedt på regn - Bergen er kendt for sit fugtige klima med mange nedbørsdage om året.

Ofte stillede spørgsmål om Bergen Lufthavn og kompensation