Skip to content

Amsterdam Lufthavn: Kompensation ved forsinkelse, aflysning og overbooking

Har dit fly fra eller til Amsterdam Schiphol Airport været forsinket, aflyst eller overbooket? Tjek om du kan kræve op til 4.500 kr. i kompensation.

amsterdam-airport

Kræv refusion eller kompensation

Amsterdam Schiphol Lufthavn: Få kompensation ved forsinkelse, aflysning og overbooking

Har dit fly til eller fra Amsterdam Schiphol Airport været forsinket eller er det blevet aflyst med kort varsel? Så kan du under visse betingelser have ret til kompensation efter EU-forordning 261/2004. Det gælder bl.a., hvis dit forsinkede fly ankommer mere end tre timer for sent, hvis dit fly bliver aflyst mindre end 14 dage før afgang, eller hvis du nægtes boarding på grund af overbooking.

På denne side kan du læse, hvornår du kan kræve kompensation ved flyvninger til og fra Amsterdam Schiphol lufthavn, hvor meget du kan få i erstatning, og hvad du selv skal gøre for at sikre dit krav. Du finder også praktisk information om lufthavnens faciliteter og transport til og fra Amsterdam centrum.

Om Amsterdam Schiphol Airport

Amsterdam Airport Schiphol (IATA: AMS) er en af Europas største og travleste lufthavne og fungerer som det vigtigste knudepunkt for KLM og en lang række andre flyselskaber. Lufthavnen ligger ca. 9 km sydvest for Amsterdam centrum og er kendt for sin effektive struktur, hvor lufthavnen er bygget op som én stor terminal med adskillige piers (gates), der alle er forbundet via Schiphol Plaza.

Schiphol Plaza er lufthavnens centrale knudepunkt, hvor du finder check in, togstation, busser, taxaer og adgang til alle terminalens faciliteter. Herfra er der direkte adgang til togstationen, som ligger direkte under terminalen.

Som passager kan du opleve, at Amsterdam Schiphol Airport er en kompleks lufthavn med stor flytrafik, hvilket kan medføre lange køer ved sikkerhedskontrollen i spidsbelastningsperioder. Det anbefales derfor altid at møde tidligt op, særligt hvis du skal nå en tilslutningsflyvning.

Flyforsinkelser og flyaflysninger fra Amsterdam Schiphol Airport i 2025: 

Samlet antal afgange

Antal flyaflysninger

% flyaflysninger

Antal forsinkelser over 3 timer

% forsinkelser over 3 timer

Samlet % aflysninger og forsinkelse

241.130 

3.544 

1,47 

951 

0,39 

1,86 

Sammenligner man med Europas 50 største lufthavne, som i 2025 havde en gennemsnitlig forsinkelses- og aflysningsprocent på 1, var punktligheden i Amsterdam lufthavn med 1,86% procent forsinkelser og aflysninger væsentligt lavere.

Hvornår kan du kræve kompensation ved flyvninger til og fra Amsterdam Schiphol?

Det er ikke lufthavnen, men flyselskabet, der er ansvarligt for at udbetale kompensation. EU-forordningen gælder for flyvninger fra eller til EU, og du kan typisk kræve kompensation i tre situationer:

1. Forsinkede fly

Hvis dit fly ankommer mere end tre timer forsinket til din endelige destination, kan du have ret til kompensation. Forsinkelser over tre timer kan give ret til kompensation, mens forsinkelser over to timer som minimum giver dig ret til måltider, forfriskninger og mulighed for at kontakte familie, venner eller arbejde. Ved forsinkelser på fem timer eller mere kan du vælge at opgive rejsen og få billetten refunderet fuldt ud.

2. Aflyst fly

Hvis dit fly fra Amsterdam Schiphol bliver aflyst, og du får besked mindre end 14 dage før afgang, kan det give ret til kompensation. Flyselskabet skal i så fald tilbyde dig enten fuld refusion af billetten eller alternativ transport til din destination. Aflysninger mindre end 14 dage før afgang kan også give ret til kompensation, mens aflysninger varslet i god tid ikke gør.

3. Nægtet boarding (ved overbooking)

Nægtet boarding kan ske ved overbooking af flyvningen, hvor flyselskabet har solgt flere billetter, end der er pladser til. Flyselskaber skal i den situation først forsøge at finde frivillige, der mod bonusser eller ombooking vil give afkald på deres plads. Hvis det ikke lykkes, og du ufrivilligt nægtes boarding, har du ret til kompensation samt alternativ transport fra flyselskabet.

Husk at bede om en skriftlig forklaring fra flyselskabet, hvis du oplever at blive nægtet boarding. Det kan være afgørende for din kompensationssag.

Søg kompensation

Hvor meget kompensation kan du få?

Passagerer kan kræve op til 600 € i kompensation, afhængigt af flyvningens distance og forsinkelsens længde. Den mulige kompensation afhænger ikke af, hvad du har betalt for billetten, men udelukkende af flyvningens afstand og hvor meget dit fly er forsinket, når du ankommer til din endelige destination.

Overblik over mulig kompensation:

Årsag

Forsinket ankomsttid

Flyvninger under 1.500 km

Flyvninger 1.501 - 3.500 km

Flyvninger over 3.500 km mellem EU-lande

Flyvninger over 3.500 km til/fra EU-lande

Aflyst*

2 – 3 timer

1.850 kr.

1.500 kr.

1.500 kr.

2.250 kr.

Aflyst/Forsinket

3 – 4 timer

1.850 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

2.250 kr.

Aflyst/Forsinket

Mere end 4 timer**

1.850 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

4.500 kr.

Overbooket

1.850 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

4.500 kr.

* Hvis aflysningen sker mindre end 7 dage før planlagte afgang. ** Hvis aflysningen sker mellem 14-7 dage før planlagte afgang.

Tjek din kompensationssag

Hvornår skal flyselskabet ikke betale kompensation?

Kompensation gælder kun, hvis forsinkelsen eller aflysningen er under flyselskabets kontrol. Hvis årsagen i stedet skyldes en ekstraordinær omstændighed, er flyselskabet ikke forpligtet til at betale. En ekstraordinær omstændighed er forhold, der ligger uden for flyselskabets ansvar, og som ikke kunne have været undgået, selv med alle rimelige forholdsregler. Eksempler er:

  • Dårligt vejr

  • Politisk uro eller sikkerhedsrisici

  • Strejker uden for flyselskabets kontrol (f.eks. lufthavnspersonale eller lufttrafikkontrol)

  • ATC-restriktioner

Tekniske problemer med flyet betragtes derimod som udgangspunkt som værende inden for flyselskabets kontrol og fritager dermed ikke automatisk for kompensation. Det samme gælder problemer med bagagehåndtering eller mangel på besætning, da disse forhold normalt vurderes at høre under flyselskabets ansvar.

Tjek din sag her

Hvilke flyselskaber har flest aflysninger og forsinkelser fra Amsterdam Schiphol?

Amsterdam Schiphol Airport er KLM's vigtigste hub og betjenes desuden af bl.a. Air France, Transavia, easyJet, Ryanair og SAS samt en lang række øvrige europæiske og interkontinentale flyselskaber. Alle flyvninger til og fra Schiphol inden for EU er som udgangspunkt dækket af EU-forordning 261/2004.

Herunder kan du se statistik over aflysninger og forsinkelser på over tre timer for de flyselskaber, der opererede flest flyvninger fra Amsterdam Schiphol i 2025:

Flyselskab

🛫Antal flyvninger

🚫Antal flyaflysninger

🕑Antal flyforsinkelser på over 3 timer

KLM Royal Dutch Airlines 

131715 

2656 

190 

easyJet UK 

17099 

155 

78 

Transavia 

15669 

56 

Delta 

5580 

89 

67 

Vueling 

5370 

34 

29 

British Airways 

4515 

57 

12 

Air France 

4340 

84 

16 

TUI 

3897 

20 

Lufthansa 

3715 

64 

SAS 

3110 

26 

Air Baltic 

2419 

10 

11 

Ryanair DAC 

1817 

11 

Turkish Airlines 

1722 

Swiss Air  

1676 

25 

1

Qatar Airways 

1659 

26 

ITA Airways 

1645 

United Air Lines 

1631 

43 

29 

Austrian Airlines 

1554 

10 

Aer Lingus 

1539 

Emirates 

1497 

33 

Missede forbindelser og tilslutningsflyvninger via Schiphol

Amsterdam Schiphol fungerer som transithub for mange internationale rejsende, og det er derfor en almindelig situation, at passagerer mister deres forbindelse på grund af forsinkelser. Hvis du mister en forbindelse, kan du få assistance fra flyselskabet, herunder ombooking til et alternativt fly samt forplejning og eventuel hotelovernatning, hvis forsinkelsen medfører overnatning.

For at have ret til kompensation ved en misset flyforbindelse skal dine flyvninger som udgangspunkt være booket under én samlet reservation. Hvis din endelige destination nås mere end tre timer forsinket som følge af den missede forbindelse, kan du have ret til kompensation – selv hvis den første flyvning i sig selv kun var let forsinket.

Få tjekket din sag her

Dine rettigheder til assistance ved forsinkelser og aflysninger

Uanset om du har ret til økonomisk kompensation, har du som passager altid krav på assistance fra flyselskabet ved forsinkelser og aflysninger:

  • Måltider og forfriskninger ved forsinkelser over to timer

  • Mulighed for at kontakte familie eller arbejde

  • Hotelophold, hvis forsinkelsen kræver overnatning

  • Transport mellem lufthavnen og hotellet

  • Alternativ transport eller ombooking til din destination

  • Fuld refusion af billetten ved forsinkelser på fem timer eller mere

Flyselskabet skal tilbyde måltider og hotelophold ved forsinkelse uden, at du selv skal bede om det. Sker det ikke, bør du selv lægge ud og efterfølgende kræve beløbet refunderet.

Hvad skal du gøre, hvis dit fly fra eller til Amsterdam Schiphol er forsinket eller aflyst?

God dokumentation gør det betydeligt nemmere at få din kompensation udbetalt. Følg disse trin:

1. Gem relevante dokumenter

  • Bookingbekræftelse og flybillet

  • Boardingkort (fysisk eller digitalt)

  • E-mails og SMS'er fra flyselskabet om forsinkelsen eller aflysningen

  • Billeder af informationstavler i lufthavnen

  • Oplysninger om alternativt fly eller ombooking

2. Gem kvitteringer

Hvis du selv lægger ud for mad, drikke eller hotelophold som følge af forsinkelsen, skal du gemme alle kvitteringer. Du kan i mange tilfælde få disse udgifter refunderet, hvis flyselskabet ikke selv tilbød den nødvendige assistance. Læs mere om reglerne for ekstraudgifter her.

3. Notér tidspunkter

Skriv ned, hvornår du blev informeret om eventuelle forsinkelser, hvornår du tjekkede ind, og hvornår du rent faktisk ankom til din endelige destination. Disse oplysninger er centrale for dit kompensationskrav.

4. Indsend dit krav i tide

Krav skal indgives inden for 3 år efter forstyrrelsen (og snart kun 9 mdr. jf. de nye EU261 regler), afhængigt af hvilket land kravet behandles i. Vent derfor ikke for længe med at tjekke din sag.

Sådan hjælper vi dig med dit kompensationskrav

Hos os foregår det enkelt og uden risiko for dig:

  • Tjek din sag på 2 minutter: Indtast dine flyoplysninger, og få hurtigt svar på, om du kan kræve kompensation og hvor meget.

  • Vi tager dialogen med flyselskabet og fører om nødvendigt sagen videre i retten – helt uden omkostninger for dig, hvis vi ikke vinder.

  • Kompensationen udbetales til dig, så snart flyselskabet har betalt.

Tjek din kompensation nu – det koster dig ikke noget

Praktisk information om Amsterdam Schiphol Airport: Check in, Schiphol Plaza og transport

Amsterdam Schiphol Airport er bygget op som én stor terminal med Schiphol Plaza som det centrale samlingspunkt for check in, security og paskontrol, samt adgang til togstation, busser og taxaer. Lufthavnen tilbyder gratis Wi-Fi i hele terminalen samt mange toldfrie butikker og restauranter.

Check in og security

Det anbefales at møde tidligt op i lufthavnen, da sikkerhedskontrollen kan have lange køer, særligt i myldretiden. Tjek altid check in-fristerne for dit specifikke flyselskab, da de kan variere afhængigt af destination og rejseklasse.

Faciliteter i lufthavnen

Schiphol huser bl.a. en afdeling af Rijksmuseum samt et lufthavnsbibliotek, hvilket gør lufthavnen til et af de få steder i Europa med kulturelle oplevelser direkte i transitområdet. Lufthavnen tilbyder desuden bruser og afslapningsfaciliteter, hvilket kan være en stor hjælp ved længere ventetider eller forsinkelser. Der er døgnåben bagageopbevaring i lufthavnen.

Transport til og fra Amsterdam centrum

  • Tog: Der er en togstation direkte under terminalen, og togene fra Schiphol til Amsterdam Central Station tager kun 15-20 minutter. Der kører op til ni tog i timen, hvilket gør toget til den hurtigste og mest fleksible transportmulighed.

  • Bus: Bus 397 kører fra lufthavnen til centrum af Amsterdam, og turen tager omkring 30 minutter.

  • Taxa: Taxaer har faste holdepladser lige uden for terminalen, og taxaturen til centrum tager typisk 20-30 minutter afhængigt af trafikken.

Ofte stillede spørgsmål om Amsterdam Schiphol lufthavn og kompensation