Oslo Lufthavn (OSL): Få kompensation ved forsinkelse, aflysning og overbooking
Har du oplevet, at dit fly fra eller til Oslo lufthavn, også kendt som Oslo airport eller Oslo Gardermoen, blev forsinket, aflyst eller overbooket? Så kan du i mange tilfælde have ret til økonomisk kompensation efter EU-forordning 261/2004.
Hvis du står i lufthavnen med et forsinket fly, et aflyst fly eller et overbooket fly, er det vigtigt at kende dine rettigheder. I nogle tilfælde skal flyselskabet ikke bare tilbyde hjælp i ventetiden, men også betale kompensation. I andre situationer har du måske ikke ret til kompensation, men stadig ret til forplejning, alternativ transport, hotel eller fuld refusion af din flybillet.
På denne side får du et overblik over dine rettigheder, når din flyrejse til eller fra Oslo lufthavn bliver ramt af forsinkelse, aflysning eller nægtet boarding på grund af overbooking.
Typiske årsager til forsinkelser i Oslo Gardermoen
I Oslo Gardermoen lufthavn kan flyforsinkelser og flyaflysninger opstå af mange forskellige grunde. Nogle af de mest almindelige årsager er:
dårlige vejrforhold og vintervejr
afisning og operationelle begrænsninger
tekniske problemer
restriktioner i lufttrafikken
Forsinkede og aflyste flyafgange fra Oslo Gardermoen lufthavn i 2025:
Samlet antal afgange | Antal flyaflysninger | % flyaflysninger | Antal forsinkelser over 3 timer | % forsinkelser over 3 timer | Samlet % aflysninger og forsinkelse |
|---|---|---|---|---|---|
103.808 | 524 | 0,50% | 249 | 0,24% | 0,74% |
Sammenligner man med gennemsnittet af %aflysninger og forsinkelser for de 50 største lufthavne i Europa, som for 2025 var på 1,0% er punktligheden i Oslo Gardermoen lufthavn højere end gennemsnittet.
Hvornår kan du få kompensation ved flyvninger til og fra Oslo Lufthavn?
Det er vigtigt at understrege, at EU261 ikke handler om, at lufthavnen udbetaler penge. Reglerne afgør, hvornår flyselskabet skal hjælpe passagerer og eventuelt betale kompensation, hvis noget går galt med deres flyvning.
Du kan typisk have ret til kompensation i følgende situationer:
1. Forsinket fly
Hvis dit fly ankommer mindst 3 timer senere end planlagt til din endelige destination, kan du have ret til kompensation. Det afgørende er altså ikke, hvornår flyet letter fra Oslo lufthavn, men hvornår du faktisk når frem til din destination.
Et forsinket fly giver dog kun ret til kompensation, hvis årsagen ligger inden for flyselskabets kontrol. Det kan for eksempel være driftsmæssige problemer, planlægningsfejl eller i mange tilfælde tekniske problemer.
2. Aflyst fly
Ved en aflysning skal flyselskabet tilbyde dig valget mellem ombooking og fuld refusion af din billet.
Hvis du får besked om et aflyst fly mindre end 14 dage før afgang, kan du i mange tilfælde kræve kompensation. I visse tilfælde kan kompensationen dog bortfalde, hvis du får tilbudt en alternativ rute, så du ankommer næsten som planlagt til din endelige destination.
3. Nægtet boarding
Hvis du møder op rettidigt til check in og boarding, har gyldig billet, men alligevel bliver afvist ved gaten, kan du have ret til kompensation for nægtet boarding. Det gælder typisk i tilfælde af overbooking, hvor der er solgt flere billetter, end der er sæder på flyet.
Ved overbooket fly har du både ret til kompensation og hjælp til at booke plads på næste ledige flyrejse.
VIGTIGT: Hvis du bliver nægtet boarding har du ret til at få dokumentation fra flyselskabet. Denne dokumentation kan være afgørende i en evt. retssag om kompensation, så det er vigtigt at du gemmer den.
Hvor meget kompensation kan du få?
Størrelsen på kompensationen afhænger af flyvningens distance og hvor stor forsinkelsen er ved ankomst - og er altså helt uafhængig af prisen på din billet. Efter EU261 kan du få mellem 250 og 600 euro pr. passager.
Overblik over mulig kompensation
Årsag | Forsinket ankomsttid | Flyvninger under 1.500 km | Flyvninger 1.501 - 3.500 km | Flyvninger over 3.500 km mellem EU-lande | Flyvninger over 3.500 km til/fra EU-lande |
|---|---|---|---|---|---|
Aflyst* | 2 – 3 timer | 1.850 kr. | 1.500 kr. | 1.500 kr. | 2.250 kr. |
Aflyst/Forsinket | 3 – 4 timer | 1.850 kr. | 3.000 kr. | 3.000 kr. | 2.250 kr. |
Aflyst/Forsinket | Mere end 4 timer** | 1.850 kr. | 3.000 kr. | 3.000 kr. | 4.500 kr. |
Overbooket | 1.850 kr. | 3.000 kr. | 3.000 kr. | 4.500 kr. |
* Hvis aflysningen sker mindre end 7 dage før planlagte afgang. ** Hvis aflysningen sker mellem 14-7 dage før planlagte afgang.
Det præcise beløb afhænger altid af ruten og den konkrete situation. Derfor vælger mange at få vurderet sagen, før de forsøger at søge kompensation.
Hvornår skal flyselskabet ikke betale kompensation?
Der findes situationer, hvor flyselskabet ikke er forpligtet til at betale kompensation. Det gælder ved ekstraordinære omstændigheder, altså forhold som ligger uden for selskabets kontrol, og som ikke kunne være undgået, selv hvis selskabet havde taget alle rimelige forholdsregler.
Typiske eksempler kan være:
dårlige vejrforhold
ATC-restriktioner eller flyvelederproblemer
politisk uro
Strejker uden for flyselskabets kontrol
I sådanne tilfælde har du som udgangspunkt ikke ret til økonomisk kompensation, men du kan stadig have andre rettigheder.
Tekniske problemer og flyselskabets kontrol
Mange passagerer tror, at alle tekniske fejl automatisk er ekstraordinære. Det er ikke rigtigt. Tekniske problemer vil i mange situationer være noget, der ligger inden for flyselskabets kontrol. Derfor kan et forsinket eller aflyst fly stadig udløse kompensation, hvis problemet skyldes almindelig drift, vedligeholdelse eller planlægning.
Det betyder, at du i nogle tilfælde kan kræve kompensation, selv om flyselskabet henviser til en teknisk fejl.
Det kan være svært som passager at vurdere, hvorvidt der faktisk er tale om ekstraordinære omstændigheder, så vi anbefaler altid at du tjekker din sag hos os.
Hvilke flyselskaber har flest aflysninger og forsinkelser fra Oslo lufthavn?
Selvom Norge ikke er med i EU, har de alligevel valgt at tage del i EU 261 forordningen. Det betyder, at alle fly, som afgår fra Oslo lufthavn, er omfattet af forordningen og kan derfor udløse kompensation ved forsinkelser og aflysninger.
Herunder kan du se statistik over aflysninger og forsinkelser på over 3 timer for de flyselskaber der opererede flest flyvninger fra Oslo Gardermoen lufthavn i 2025.
Flyselskab | 🛫Antal flyvninger | 🚫Antal flyaflysninger | 🕑Antal flyforsinkelser på over 3 timer |
|---|---|---|---|
SAS | 35817 | 226 | 30 |
Norwegian Air Shuttle | 35574 | 155 | 67 |
Widerøe | 5656 | 0 | 0 |
Norwegian Air Sweden | 3699 | 29 | 6 |
DAT - Danish Air Transport | 2861 | 0 | 15 |
Lufthansa | 2669 | 16 | 1 |
KLM Royal Dutch Airlines | 1984 | 36 | 6 |
Finnair | 1492 | 22 | 2 |
British Airways | 1009 | 8 | 4 |
Air France | 901 | 9 | 4 |
Turkish Airlines | 899 | 0 | 3 |
Air Baltic | 817 | 0 | 2 |
Qatar Airways | 807 | 4 | 20 |
Wizz Air Hungary | 795 | 0 | 4 |
Swiss International Air Lines | 718 | 3 | 0 |
LOT | 682 | 0 | 4 |
SunClass Airlines | 617 | 0 | 5 |
Ryanair DAC | 595 | 0 | 0 |
Dine rettigheder til hjælp ved forsinkelser og aflysninger i Oslo Lufthavn
Selv hvis du ikke har ret til økonomisk kompensation, har du stadig krav på hjælp fra flyselskabet.
Det kan for eksempel være:
mad og drikke i ventetiden
mulighed for at kontakte familie eller arbejde
hotel ved overnatning
transport mellem lufthavnen og hotel
ombooking til ny flyvning
alternativ transport
fuld refusion, hvis du ikke længere ønsker at rejse
Hvad skal du gøre, hvis dit fly fra eller til Oslo Gardermoen Lufthavn er forsinket eller aflyst?
Hvis din flyrejse bliver ramt, kan det gøre processen lettere, hvis du dokumenterer forløbet grundigt.
1. Gem dokumentation
Sørg for at gemme al relevant dokumentation, herunder:
bookingbekræftelse
billet
boardingkort
e-mails og sms’er fra airlines
billeder af skærme i lufthavnen
oplysninger om ny afgang eller ombooking
2. Gem kvitteringer for eventuelle udgifter
Hvis du selv lægger ud for mad, drikke, hotel, taxa eller anden transport, så gem alle kvitteringer. Du kan i mange tilfælde få dækket disse ekstraudgifter, hvis de skyldes forsinkelsen eller aflysningen.
Det gælder særligt ved lange ventetider, overnatning eller hvis flyselskabet ikke hjælper hurtigt nok.
3. Notér tidspunkter
Skriv ned, hvornår du ankom til check in, hvornår boarding skulle begynde, hvornår du fik information om forsinkelsen, og hvornår du nåede din endelige destination. Den slags oplysninger kan blive vigtige, hvis du senere vil søge kompensation.
Praktisk information om Oslo Lufthavn: check in, terminalen og transport
Hvis du rejser via Oslo airport, er det en god idé at være ekstra opmærksom på praktikken omkring check in, boarding og transportmuligheder, især hvis der opstår eventuelle forsinkelser.
Check in og boarding
Mød op i god tid før afgang og sørg for, at du har styr på check in-frister, bagageregler og gatenummer. Hvis du kommer for sent til boarding, kan det påvirke din sag negativt, hvis du senere vil kræve kompensation.
Terminalen og ventetiden
Hvis du sidder fast i terminalen på grund af et forsinket fly eller en aflysning, bør du spørge flyselskabet direkte, hvilke rettigheder du har til mad, drikke, hotel og transport. Ved længere forsinkelser skal flyselskabet ofte hjælpe.
Transport og hoteller
Hvis du må overnatte, kan du have krav på hotel og transport mellem lufthavnen og hotellet. Der findes flere hoteller i nærheden af Oslo Gardermoen, og hvis flyselskabet ikke selv arrangerer opholdet, skal du gemme kvitteringer for dine eventuelle udgifter.
Derfor vælger mange hjælp hos Flyhjælp
Når en flyrejse går galt, kan det være svært selv at gennemskue reglerne. Hos Flyhjælp arbejder vi med at hjælpe passagerer, der har oplevet:
flyaflysning
flyforsinkelse
nægtet boarding på grund af overbooket fly
problemer med refusion
Vi gør processen lettere ved at gennemgå sagen, indsamle argumentation og tage dialogen med flyselskabet. Målet er at hjælpe dig med at få kompensation, hvis du har krav på det.
Du kan starte din sag hos os på kun 2 minutter og så tager vi os af resten af processen - og det bedste af det hele er, at vi kun tager salær, hvis vi skaffer dig kompensation.
