seneste indlæg
Oplev de bedste julemarkeder i Europa - Læs vores guide her
November 2024
Hvordan påvirker Brexit dine passagerrettigheder?
Siden d. 1. januar 2021 har Storbritannien ikke længere været bundet af de europæiske love og regler, der gælder i EU-landene. Der er i forbindelse med dette udarbejdet en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien, der bl.a. indeholder et økonomisk samarbejde og aftale om intern sikkerhed. Områder som varehandel, konkurrence, energi, mobilitet og transport er blevet påvirket - herunder luftfart.
Gælder dine passagerrettigheder stadig ved en rejse til Storbritannien?
Først og fremmest skal det lige fastlægges - Passagerflyvning mellem EU og Storbritannien er stadig tilladt efter Brexit er trådt i kraft. Langt de fleste områder kommer heldigvis til at være uændret og fortsætter som vi kender det i dag.
Med hensyn til dine rettigheder som passager efter EU-forordning 261/2004 afhænger det af flyselskabet og afgangslufthavnen, hvorvidt EU-reglerne er gældende. Storbritannien har i øjeblikket kopieret indholdet fra EU-forordningen ind i deres lovgivning, hvilket vil sige, at det er de samme passagerrettigheder der gælder derovre den dag i dag.
- Flyver man fra Danmark eller et andet EU-land til Storbritannien er det fortsat EU-forordningen, der gælder - uanset flyselskabet.
- Skal man den modsatte vej og flyver fra Storbritrannien til Danmark eller et andet EU-land, gælder EU-forordningen også, så længe flyselskabet er et europæisk selskab.
- Flyver man fra Storbritannien til et EU-land med et britisk flyselskab, som f.eks. British Airways, er det de britiske regler, der gælder.
Som tidligere nævnt er de britiske passagerrettigheder de samme som de europæiske lige nu. Så er man endt i sidstnævnte situation, har man stadig ret til kompensation på samme vis som før Brexit. Det er bare vigtigt at være opmærksom på, at Storbritannien kan ændre i dette, uafhængig af EU.
Huskeliste, hvis du skal til Storbritannien
- Detaljerne omkring sundhedsforsikring er endnu ikke forhandlet på plads. Det er derfor en rigtig god ide at købe rejseforsikring, hvis du rejser til Storbritannien, da de blå sygesikringskort ikke længere gælder, hvis man skulle blive syg på en rejse dertil. Så husk forsikringen, hvis man vil være dækket ved sygdom og hjemtransport under rejsen.
- Et andet godt råd ved en rejse til Storbritannien, er at være særlig opmærksom på brugen af mobildata. Hvis man ringer, skriver eller surfer meget med sin mobil, kan regningen godt ende med at blive ret stor. Dette er kommet som følge af at EU-reglerne ikke længere gælder i det tidligere EU-land. Mange har efterhånden vænnet sig til at kunne benytte sin mobil ligesom man gør herhjemme i Danmark, når de er ude at rejse. Husk derfor at tjekke op på, hvordan dit mobilabonnement virker i Storbritannien.
- Som det ser ud nu, skal rejsende ikke bruge visum til korte ophold i Storbritannien, men hold øje med opdateringer på dette, da det i fremtiden godt kan være nødvendigt for din indrejse. Den britiske regering arbejder fx. i øjeblikket på en elektronisk rejseautorisationsordning (ETA), som skal være med til at sikre at alle der kommer ind i Storbritannien, har tilladelse til dette.
Er du i tvivl om dine rettigheder som flypassager?
Husk også at du altid kan kontakte os her hos Flyhjælp, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er berettiget kompensation eller refusion - om det er flyafgange mellem Storbritannien eller et andet land. Udfyld vores formular ved hjælp af knappen nedenfor og se hvad vi kan gøre for dig.
Som eksperter inden for områdets jura, tager vi os af alt det hårde arbejde inden for et område, hvor det som privatperson ofte kan være svært at indhente kompensation.
Så gør som indtil videre 150.000 andre flypassagerer og start din sag her hos os. Vores salær lyder på maksimalt 30% af det indhentede beløb, hvis vi vinder sagen. Taber vi, har vores service været uden omkostninger for dig. No cure - no pay. Se vores fulde prisliste her.