seneste indlæg
Hvad er det største fly i verden? Find ud af det her!
December 2024
Sådan foregår sagsbehandlingen hos Flyhjælp
Hvorfor skal det dog være så kompliceret? Sådan tænker nogle mennesker, når de ønsker at få udbetalt deres berettigede kompensation, efter de har oplevet et aflyst fly eller en flyforsinkelse. Men der er heldigvis hjælp at hente.
Kompensationskravet kan være en tidskrævende affære og sommetider ende i en kamp i retten. Flyhjælp er din erfarne samarbejdspartner, der har styr på alle de juridiske teknikaliteter, der kan spille den afgørende rolle.
Læs med, når vi hos Flyhjælp tager dig med bag kulisserne og fortæller, hvordan en sag kan forløbe.
Oprettelse af en sag hos Flyhjælp
Du har netop oplevet, at dit fly er forsinket eller ligefrem blevet aflyst. Øv. Den gode nyhed er dog, at du muligvis er berettiget til kompensation. Du kan læse om reglerne og hvornår du har ret til kompensation ved hhv. en flyforsinkelse eller et aflyst fly, men sommetider kan det være svært at vurdere selv, da andre faktorer kan spille ind. Er du i tvivl om du har ret til kompensation? Brug vores kompensationsberegner for at se hvor meget du kan få i udbetalt. Det er faktisk også her, at du samtidig kan oprette din sag - og det tager endda kun 3 minutter.
Når du opretter en sag hos os, udfylder du vores såkaldte claim check. Dit claim check vil være forskelligt, afhængigt af om du har oplevet en flyaflysning eller -forsinkelse.
Du skal ikke være nervøs for at glemme at tilføje nogle informationer; hvis vi mangler info, sørger vi for at kontakte dig.
Så snart du har oprettet din sag hos Flyhjælp, laves der en overdragelseserklæring, som du underskriver digitalt. Så snart dette er gjort, overgives din sag til Flyhjælp og vores moderselskab Flightright, og vi kan nu føre din sag.
Flyhjælp sidder klar med flere juridiske eksperter, der særligt kender EU-forordning 261/2004 ud og ind, og vi har lovlig inkassotilladelse, hvilket gør det muligt og lovligt for os både at føre din sag og indkræve pengene fra flyselskabet.
Første step
Når din sag er overdraget til os, begynder vi arbejdet med det samme.
Første step er at sende et påkrav til flyselskabet. Dette er nødvendigt og uundgåeligt, da flyselskabet skal have mulighed for at reagere på sagen.
Når påkravet er sendt, kan dette ende i tre scenarier:
- Flyselskabet reagerer og giver Flyhjælp og passageren ret, og udbetaler herefter kompensationen.
- Flyselskabet indgår dialog med Flyhjælp, hvilket kan ende både positivt eller negativt. Hvis flyselskabet er uenige, må sagen gå i retten.
- Flyselskabet reagerer ikke på påkravet, og det er nu muligt at tage sagen til retten.
Hos Flyhjælp har vi erfaret, at det ofte er de store, nationale flyselskaber, der er gode til at vende retur, mens lavprisselskaberne er mindre gode til at vende tilbage, når det indledende påkrav sendes.
Nogle af de store flyselskaber har vi dog god dialog med, hvor Flyhjælp fx sender en liste, hvor vi har samlet flere passagersager. Flyselskabet har herefter mulighed for at gennemgå listen, hvorefter de udbetaler kompensationen til de passagerer, hvor flyselskabet er enige. De sager, hvor flyselskabet er uenige i påkravet, vurderer vi herefter, om vi skal tage i retten.
Hvis en sag skal i retten
Når vi arbejder med kompensationssager for flypassagerer, skelner vi mellem to typer af sager:
- Direct enforcement: sager uden for retten
- Court enforcement: sager i retten
Rigtig mange sager bringes for retten. Faktisk er der tale om ca. 50% af alle sager over tid.
Vores retssagsafdeling står heldigvis klar til at kæmpe for alle sagerne, og vi har dygtige kollegaer, der alle har erfaring med inkassoindrivelse i både Danmark, Sverige, Norge eller Finland. . Vores moderselskab, Flightright tager sig af sager, der skal for retten i andre lande end Norden.
Kompensationssager, der skal for retten, foregår oftest i det land, hvor flypassageren selv er bosat, og vi har derfor flest sager i hhv. Danmark, Sverige, Norge og Finland. Disse domstole er også dem, som vi hos Flyhjælp foretrækker at arbejde med.
Det er dog også muligt at bringe en sag for retten i flyselskabets hjemland, såfremt der vil være en fordel ved dette.
Hvis flyselskabet stadig ikke vil udbetale kompensation, er det i retten, at kampen om beviserne starter. Dette er særligt gældende i sager, der omhandler en aflysning eller forsinkelse, og hvor flyselskabet mener, at der er tale om en "usædvanlig omstændighed”.
Usædvanlige omstændigheder kan eksempelvis være:
- Usædvanlige vejrforhold (hvis de udgør en sikkerhedsrisiko)
- Terror/militærkup og politisk uro (omstændigheder som udgør en trussel mod den almene sikkerhed)
- Flyveforbud (Air Traffic Control)
- Akut sygdom eller ildebefindende hos en passager
- Ekstern strejke, fx blandt flyvelederne eller lufthavnspersonalet
- Sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnen
- Visse tekniske fejl på flyet
Hvis flyselskabet faktisk kan bevise i retten, at der var tale om usædvanlige omstændigheder, som var årsagen til aflysningen eller forsinkelsen i den pågældende sag, og de slipper derfor for at udbetale kompensationen. Men de skal bevise det først!
Hvor lang tid tager en kompensationssag, når jeg opretter den hos Flyhjælp?
Det kan være svært at give et præcist estimat på hvor lang tid, en sag tager fra den oprettes, men som udgangspunkt skal man regne med 1-2 år for civilsager i Danmark og Sverige. Det tager oftest en smule længere tid i Norge, da alle civile sager under 200.000 NOK skal igennem Forliksrådet først. Sager i Finland kan være endnu sværere at tidsestimere, da de kan tage kortere eller længere tid. Domstolenes sagsbehandlingstid i de forskellige lande afhænger af mange faktorer, herunder den enkelte domstols kapacitet og ressourcer.
Husk, at du altid kan følge med i din sag ved at logge ind.
Vi kan altid blive klogere
Nogle gange vælger vi at tage en sag i retten, selvom vi ikke er sikre på at vinde. Dette gør vi for at teste hypoteser mv.
Dette skaber en stor læring for os, som kan bruges i andre sager på længere sigt.
Og når vi vinder, er smilet ekstra stort!
Når sagen vindes
Selvom sagen er vundet, er det dog stadig ikke sikkert, at flyselskabet husker at udbetale kompensationen. Hvis de ikke betaler inden for fristen i dommen, sender vi en rykker.
Sker betalingen stadig ikke, er det muligt at tage sagen til fogedretten. Det kan nogle gange være nødvendigt.
Når betalingen er modtaget, tjekker vi beløbet for at se, om det stemmer.
Nogle gange sker det, at vi rækker ud til dig for at høre om du har modtaget betaling i løbet af sagen. Dette er vigtigt for os at vide, da vi ellers ikke vil kunne gå i retten, hvis der allerede er betalt.
Dette gælder begge typer af sager; altså direct enforcement og court enforcement.
En omvendt bevisbyrde
I en almindelig retssag, så er det den part, som starter sagen, som vil have noget (fx betaling), der har bevisbyrden. Det er dog ikke tilfældet, når det gælder flykompensationssager og krav mod flyselskaber efter EU Forordning 261/2004. Der er nemlig tale om det, der kaldes omvendt bevisbyrde.
Der er omvendt bevisbyrde i denne type af sager, da det er flyselskaberne der har magten og viden. Kun flyselskaberne ved rent faktisk, hvad der var årsagen til en aflysning eller forsinkelse - og kun flyselskaberne kan forhindre eller minimere en forsinkelse. Som passager har du ikke mulighed for at vide, om den angivne grund for aflysning eller forsinkelse er sand - måske får du endda ganske enkelt ikke noget at vide fra flyselskabet.
Når du opretter en sag, indhenter vi relevante data og prøver at udelukke om aflysningen eller forsinkelsen skyldtes kendte forhold, som er en usædvanlig omstændighed - fx vejrforhold eller rejserestriktioner. Vi tjekker desuden også andre flyafgange i samme tidsrum og sammenligner data herfra.
Men i sidste ende er det Flyselskabet, der bærer bevisbyrden, og det er deres ansvar at kunne bevise årsagen til aflysningen eller forsinkelsen gennem eksempelvis tekniske rapporter, herunder mekanikerrapporter og vejrrapporter, og dermed vise at der var tale om usædvanlige omstændigheder.
Som passager har du dog stadig en bevisbyrde fx i form af en gyldig flybillet og/eller booking.
No cure, no pay
Når du opretter en sag hos Flyhjælp, betaler du kun for vores hjælp, såfremt vi vinder sagen. Det er en fordel for dig som flypassager. Det er vores mission at give retfærdighed til alle berørte flypassagerer, og derfor vælger vi kun at tage betaling i vundne sager.
Flyhjælps Wall of Justice
Retfærdighed fylder en del på væggen hos os. Vores Wall of Justice samler sager, hvor vi har lært noget nyt, gjort noget nyt, udvidet forbrugerbeskyttelsen eller opnået noget ekstraordinært. Det kan for eksempel være sager, som vi har vundet i landsretten eller højesteret i Danmark, Sverige, Norge og Finland, der kommer op og hænge på vores Wall of Justice, som vi er virkelig stolte af.