seneste indlæg
Hvad er det største fly i verden? Find ud af det her!
December 2024
Har du oplevet forsinkelser i forbindelse med kødannelse i lufthavnen?
Uheldigvis er der ikke nogen lov eller forordning, som vi kan bruge, når du forsinkes eller misser dit fly på grund af kødannelser i lufthavnen.
Vi kan derfor ikke hjælpe dig med en kompensation, ej heller en refusion for en ny billet, skulle du være uheldig og sidde fast i en kø i lufthavnen. Lufthavne rundt i Europa mangler personale. Det har medført meget lange køer den seneste måned - særligt ved sikkerhedskontrollen. Dette kan føre til at rejsende bliver forsinket, eller at de ikke når deres fly, som rejser uden dem.
Flyselskabet kan dog ikke holdes til ansvar for disse køer. Står du fast i en kø eller mister dit fly på grund af kødannelse i en lufthavn, har du ikke ret til kompensation fra flyselskabet. De har heller ikke pligt til at ombooke dig til et andet fly. Det er alene lufthavnen som kan holdes til ansvar. Du kan dog altid spørge om flyselskabet vil ombooke dig, men du kan ikke kræve det. Vi anbefaler derfor at du kontakter din rejseforsikring i disse tilfælde, samt at du altid møder op i god tid i lufthavnen - særligt i disse tider, hvor security kontrollen medfører lang kø.
Hvis flyet derimod var forsinket eller aflyst, har du sandsynligvis ret til kompensation. Du kan oprette en sag på tre minutter via vores oprettelsesskema.