seneste indlæg
Skal du rejse i efterårsferien? Læs om dine flyrettigheder her
September 2024
4 Gode råd der sikrer dine rettigheder ved køb af flybilletter
Flere og flere danskere bestiller rejser igennem billetportaler. Disse portaler har utallige rejser til samme destination, men sammensat på mange forskellige måder. Rejserne er af vidt forskellige værdi og ikke kun, i forhold til, hvad du betaler for dem.
Ser man en given portals udvalg, finder man let muligheden for at spare 400 kroner, ved at flyve med Thai Airways i stedet for at flyve med KLM.
Det lyder umiddelbart som en god handel. Men sker der noget på undervejs, så rejsen forløber anderledes, end man var lovet, er man nu meget dårligere stillet og kan miste langt mere end de 400 kroner.
For at hjælpe dig med, at købe de bedst mulige billetter, har vi samlet 4 gode råd. Disse 4 råd, Beskriver hvordan du booker billetter, der på bedst vis, sikrer dig dine rettigheder som flypassager.
1. Vær sikker på at rejsen er bestilt som en samlet rejse
Skal du til en destination, hvor du skal mellemlande undervejs, kan rejsens sammensætning få enorm indflydelse på dine rettigheder.
Nogen af rejserne du køber fra portalerne, er sammensatte rejser, der består af 2 eller flere individuelle rejser, frem for én samlet rejse. Det betyder, at flyselskabet kun er ansvarligt for dig, på de enkelte flyvninger, frem for hele vejen til destinationen.
Det enkelte flyselskab er altså kun ansvarlig for at få dig halvvejs. Er du forsinket til din mellemlanding i under 3 timer og misser dit næste fly, har du derfor hverken krav på kompensation, eller nye flybilletter.
Var rejsen derimod booket som samlet rejse, havde flyselskabet ansvaret for at få dig helt til destinationen. De skulle altså skaffe nye flybilletter til dig og forsørge dig med mad/drikke og hotel, imens du ventede på den nye afgang.
Kommer du mere end 3 timer for sent til din endelige destination, kan du yderligere have krav på at få 4.500 kr. pr. forsinket passager. – Selvom du kun var 30 min forsinket til din mellemlanding.
Hvordan sikrer du dig at din rejse er bestilt samlet?
En god indikation på at din rejse er bestilt samlet, er at samme flyselskab flyver hele vejen. Dette gælder i mange tilfælde, og er en god måde at se, om din rejse er bestilt samlet. Din rejse kan dog være bestilt som en opdelt rejse hos samme flyselskab og omvendt kan der være bestilt en samlet rejse igennem forskellige flyselskaber.
Er du i tvivl, kan du altid kigge på bookingnummeret, du har til flyselskabet. Er det det samme for begge eller alle flyvninger, har du fået en samlet rejse. Har du fået flere forskellige bookingnumre til dine flyvninger, har du fået en opdelt rejse.
Vær opmærksom på, at flynummeret det står på dit boardingpas, bookingbekræftelse, kvittering osv. ikke er dit bookingnummer og altid vil være forskellige.
2. Sørg for, at rejsen bliver fløjet af et EU-flyselskab
Flyver du fra en EU-lufthavn, er du altid dækket af EU-lovgivning der blandt andet gør dig berettiget til kompensation. Men flyver du til en EU-lufthavn, som din destination, er du kun dækket nogle gange.
Du er selvfølgelig dækket, hvis du flyver fra en EU-lufthavn, men flyver du fra en lufthavn udenfor EU, er du ikke altid dækket. For at du er dækket, SKAL du flyve med et flyselskab, der har hovedkontor i EU.
Flyver du med et flyselskab, der ikke har hovedkontor i EU, er du altså ikke dækket.
Hos Flyhjælp ser vi mange af disse situationer, hvor flypassager havde været berettiget op til 4.500 kr. – hvis de bare havde fløjet med et EU-flyselskab.
En af dem vi ser oftest, er rejsende der flyver, med Turkish Airlines, hjem fra Tyrkiet. Mange er ikke klar over, at de fraskriver sig sine rettigheder, ved at flyve med Turkish Airlines. Andre er klar over det, men tager chancen alligevel, da billetterne kan være billigere med Turkish Airlines.
Hvad er dine rettigheder værd?
Hvor meget billigere skal Turkish Airlines være, for at det giver mening at flyve med dem, frem for et EU-flyselskab? Vi har lavet en lille udregning for at undersøge det.
På en rejse fra Antalya til København, kan du i tilfælde af en forsinkelse eller aflysning, være berettiget 3000 kr. pr. passager. Dette er kompensation som du fraskriver dig, ved at flyve med f.eks. Turkish Airlines.
Derudover er der alle dine ekstraomkostninger. Loven giver dig ret til at få dækket en række ekstraomkostninger, hvis du er ude for forsinkelse. Disse ekstraomkostninger inkluderer mad, drikke, hotel, transport og nye flybilletter.
Ret til at få ekstraomkostninger dækket, giver du også afkald på, ved at flyve med Turkish Airlines og du afhænger helt af Turkish Airlines kundeservice, til at forsøge dig.
3. Undersøg dine tilkøb
Har du lavet arbejdet med at finde den rigtige rejse, bliver du nu sat i en situation, hvor du igen skal være opmærksom. Når du har lagt din rejse i kurven, får du en række muligheder for at tilkøbe forsikringer, garantier og andre aftaler der giver udtryk for at forbedre dine rettigheder.
Mange af disse tilkøb, er forklaret med en enkel linje og en titel der giver udtryk for, at du får noget værdifuldt, som f.eks. ”afbestillingsforsikring”. Afbestillingsforsikring i sig selv betyder ikke noget og kombinerer du det med den vage forklaring, er du ikke sikret nogen ekstra rettigheder.
Du ender i mange tilfælde, med at stå uden nogen ekstra rettigheder, men nogle gange står du faktisk værre.
Nogen rejselskaber har en ”forsikring”, hvor du betaler et beløb på måske 100,-. Hvis dit fly efterfølgende bliver forsinket eller aflyst, har du givet tilladelse til, at en virksomhed du ikke kender, fører din sag og forsøger at hente kompensation til dig.
Man skulle tro, at dette betyder at du får gratis behandling af din sag, da du allerede har betalt, men nej. Du står nu, præcis som du gjorde uden at have betalt, ud over at du er bundet til en aftale, med et firma du ikke kender.
Du står altså værre, fordi du valgte at tilkøbe denne ”forsikring”.
Du sælger dine rettigheder – for at tilkøbe dem
Men ikke alle forsikringer er tomme, eller stiller dig værre. Nogle af disse forsikringer stiller dig faktisk bedre, på trods af, at du stadig bliver snydt. Nogle billetsælgere, får dig nemlig til at fraskrive dine lovmæssige rettigheder, når du f.eks. vil afbestille, for så at sælge dig dem på ny, som et tilkøb.
Du tilkøber altså dine lovmæssige rettigheder, efter at du har fraskrevet dem, ved at godkende billetsælgerens handelsbetingelser.
Løsningen er selvfølgelig simpel men tung. Du bør læse de handelsbetingelser, som du accepterer. Det kan vi sagtens sige, men sandsynligheden er, at du forsøger at komme væk fra en masse stress og så lyder 80 siders handelsbetingelser, ikke som kuren.
Vi anbefaler, at hvis du ikke har lyst til at bruge 2 døgn, på at sætte dig ind i en tung og juridisk tekst, så vær i det mindste kritisk, over de tilkøb du laver. Spørg dig selv, hvad disse tilkøb egentlig dækker og kan du ikke selv finde svaret, er det sandsynligvis, at tilkøbet ikke dækker noget.
4. Søg kompensation hos flyselskabet frem for rejseudbyderen
Nogen flybilletter bestilles som en hel rejse sammen med hotel og nogle gange endnu mere. Dette giver anledning til endnu en frustration.
Mange gange, vil man som rejsende kræve kompensation for en flyforsinkelse igennem rejseselskabet. Dette er en mulighed, da rejseselskabet er forpligtet til at betale dig kompensation for en pakkerejse.
Det kan være, at du tror at du er ligeglad, med hvem du får kompensation fra, men det bør du ikke være.
Det er nemlig to forskellige lovgivninger, som henholdsvis flyselskabet og rejsebureauet udbetaler kompensation i forhold til.
De to forskellige love er ikke kun forskellige på, hvem du kan søge kompensation hos. De er også forskellige på, hvad du kan søge kompensation for og, helt central, hvor meget du kan få i kompensation.
Du kan ikke få kompensation hos begge
Hos Flyhjælp oplever vi tit, at forsinkede flypassagerer har søgt kompensation hos rejseselskabet og er skuffet over, hvad de har fået i kompensation. De spørger os, om vi kan hjælpe dem med at få mere i kompensation, men vi må desværre skuffe. Har man søgt kompensation hos rejseselskabet, fraskriver man sig samtidig sin til at kræve anden kompensation.
Vi opfordrer altid vores kunder til at kræve deres kompensation hos flyselskabet først. Får de afslag der, kan de forsøge sig hos rejseudbyderen efterfølgende.
Har du oplevet et brud af din aftale med flyselskabet og er du i tvivl, om du har ret til kompensation fra flyselskabet, kan du oprette en sag hos Flyhjælp. Vi fører hele din sag imod flyselskabet og skaffer dig den kompensation, som du er berettiget.
Har du spørgsmål til dine rettigheder, kompensation eller noget helt tredje, kan du kontakte os via mail: [email protected].