flyhjaelp-logo-2.png

Billund lufthavn

January 2019

seneste indlæg

Oplev de bedste julemarkeder i Europa - Læs vores guide her

November 2024

Billund lufthavn

Billund lufthavn (BLL) må siges at være et resultat af den danske virksomhed LEGOs succes. De første spadestik til lufthavnen blev nemlig taget i 1961 af den daværende direktør for LEGO, Godtfred Kirk Christiansen, som en privat landingsbane på 800 meter. De følgende år udviklede landingsbanen sig og der blev introduceret et kontroltårn. Landingsbanen blev udvidet, og der blev anlagt en holdeplads til flyene, hvorfra de kunne serviceres.

Billund lufthavn

I 1964 åbnede lufthavnen op for offentligheden, og blev hurtigt populær. Især jyderne tog rigtig godt imod lufthavnen. Efterhånden som lufthavnen voksede, blev der introduceret nye faciliteter, heriblandt både terminalbygninger, et loungeområde, et tax free-område og flere hangarer til flyene. I 2002 blev arbejdet på en ny terminal færdiggjort, der gjorde det muligt for Billund at få 3,5 millioner passagerer igennem om året. Senere I 2008 blev landingsbanen renoveret og udbygget. Det åbnede op for endnu mere flytrafik og samme år slog Billund rekord for antallet af passagerer, der havde været igennem lufthavnen. Antal passagerer kulminerede foreløbigt I 2016, hvor 2.909.231 passagerer benyttede Billund lufthavn - et tal der har været stødt stigende de seneste år.

Flyforsinkelse fra Billund

Har du oplevet en flyforsinkelse eller aflysning fra Billund lufthavn, så har du en række rettigheder, som flyselskabet skal imødekomme. Som flyrejsende fra Billund Lufthavn har du mulighed for at søge om kompensation i forhold til EU-forordning 261/2014. Forordningen omhandler flyforsinkelser og flyaflysninger, så har du været udsat for en eller begge dele, kan du anmode flyselskabet om at give dig din retmæssige kompensation. Har du været udsat for en forsinkelse, har du dertil ret til gratis forplejning, altså mad og drikke, imens du venter på, at kunne rejse videre.

Mange flyselskaber tager ikke deres forplejningspligt særligt alvorligt, og i tilfælde hvor du hverken får tilbudt vådt eller tørt, kan du selv købe ind og efterfølgende anmode om at få dine udlæg refunderet. Husk i denne henseende at gemme dine kvitteringer. Du har i tilfældet af en forsinkelse på mere end 5 timer, uanset din rejses længde, mulighed for at kunne få din billet refunderet, eller - hvis du allerede har påbegyndt rejsen - mulighed for at få en gratis returbillet til din rejses udgangspunkt. Hvis det bliver nødvendigt at overnatte grundet en særlig lang forsinkelse, ombookning eller returflyvning, vil det være flyselskabet som skal betale for hotel, mad og transport til og fra lufthavnen. Det er vigtigt, at du gemmer alle kvitteringer for omkostningerne.

Flyaflysning fra Billund

Er dit fly blevet aflyst, uden at du har fået besked inden for et forsvarligt tidsrum, vil du også have mulighed for at få kompensation. Reglerne er de samme som ved en forsinkelse. Du vil være berettiget til gratis forplejning, have mulighed for at få din billet refunderet, eller kunne få en gratis returbillet og alle omkostninger i forbindelse med en evt. overnatning skal på samme måde betales af flyselskabet.

Kompensation fra Billund

Du har mulighed for at søge om økonomisk kompensation fra flyselskabet, når du har været udsat for en forsinkelse eller aflysning. Størrelsen på kompensationsbeløbet afhænger af din rejses længde. Der skelnes altså ikke mellem en flyforsinkelse på 4 timer og en forsinkelse på 24 timer. En rejse under 1.500 km. kan udløse 250 euro, en rejse mellem 1.500 km. og 3.500 km. 400 euro og en rejse over 3.500 km. udløser en kompensation på 600 euro.

Søger du en kompensation for en forsinkelse skal du være opmærksom på, at flyselskabet har mulighed for at reducere det udbetalte beløb med 50%, hvis de har formået at booke en ny rejse således, at den nye rejses ankomsttid stemmer overens med den planlagte rejses. Udbetalingen kan også være i form af rabatkuponer eller anden form for tilgodebeviser. Før denne form for betaling er gældende kræver det, at du giver skriftlig samtykke heraf. Det er altså op til dig, hvilken form for betaling du foretrækker. Før du søger kompensation bør du sætte dig ind i årsagen til forsinkelsen eller aflysningen, da det kun er komplikationer, som flyselskabet har kunnet afværge, der gør det muligt at søge kompensation.

Kompensationsberettigede årsager er fx tekniske problemer, sygdom blandt personalet eller at selskabet har overbooket flyet. Nogle af de problemer, der resulterer i en afbrydelse af rejsen, er ikke altid lige afværgelige. Det kan fx være dårligt vejr, strejker, birdstrikes og andre ting, der kan siges at komme ud af det blå. Disse tilfælde betegnes som ”force majeure”, og ansvaret ligger derfor ikke hos flyselskabet.

Gem dokumentationen

Det er altid vigtigt at du, som flypassager, gemmer alle oplysninger og kvitteringer fra din rejse. Så du herved nemmere kan dokumentere et hændelsesforløb, og hvad du har haft af ekstra omkostninger på grund af en evt. forsinkelse eller aflysning. Har du en sag du ønsker at få hjælp med, kan du gå til flyhjaelp.dk og indtaste dine oplysninger. Herved kan du se om du er berettiget til kompensation. Du er også velkommen til at kontakte os via mail på service@flyhjaelp.dk.

Af Melik Karatas