flyhjaelp-logo-2.png

Rejsevejledning 2020: må jeg rejse til sommer?

 

I trit med at Danmark genåbnes, bliver grænserne til udvalgte lande også åbnet. Det er dermed ikke udelukket at få brugt den sidste del af sommerferien uden for de danske grænser. 

Indlægget omhandler sommeren 2020. Læs vores opdaterede rejsevejledning for sommer 2021.

Men hvordan skal du forholde dig, når du begynder at rejse igen og hvor kan du forvente at rejse til denne sommer?

Fra den 15. juni lempes rejsevejledningerne til Norge, Island og Tyskland. Det betyder at de går fra at være markeret orange til at være markeret gule. 

Den 27. juni vil rejsevejledningerne til flere lande i EU/UK/Shengen kunne lempes. Du kan læse nærmere om, hvilke lande der er åbnet op til under 'Udrejse fra Danmark'.

Men det er vigtigt at vide, at rejsevejledningen kun er en vejledning. Der er altså ikke nogen der stopper dig på trods af, at du rejser til et rødt land. De egentlige restriktioner rammer først når du vil hjem til Danmark. Du kan læse nærmere om dette under ’Indrejse til Danmark’.

Er dit fly derfor ikke aflyst kan du selvfølgelig tage ud at rejse. Er landet markeret gult på udenrigsministeriets rejsevejledning, undgår du en officiel karantæne. Du skal dog stadig være opmærksom på politikken om rejser på din arbejdsplads eller institution. Den kan tvinge dig i karantæne alligevel.

Er dit fly ikke aflyst og går det til et orange land, kan du selvfølgelig stadig tage af sted, men du skal være opmærksom på at du skal tage 2 ugers ekstra ferie, så du kan komme i karantæne når du kommer hjem. Alternativt kan du kontakte dit rejseselskab omkring at få billetten refunderet eller ombooket, hvis flyselskabet står til at flyve trods rejsevejledningen.

 

Med Udenrigsministeriets nye anbefalinger, er der samtidigmulighed for at være dækket af sin rejseforsikring igen. Fra den 27. juni kan man derfor få en forsikring der dækker en imod fremtidige Corona-aflysninger/forsinkelser. Du skal dog sikre dig, at denne rejseforsinkring er købt efter den 25. juni, hvor landende der åbnes op til offentliggøres. 

 

 

Udrejse fra Danmark

Udenrigsministeriet fraråder som udgangspunkt alle ikke-nødvendige rejser frem til 31. August. Dette forventes dog vil udvikle sig og ændres i trit med at Danmark åbner mere op. Det forventes at der løbende vil åbnes op til lande med lignende smittetal til de danske. 

Der er fra den 27. juni åbnet op til en række lande i EU, UK og Shengen såfremt at de opfylder en række kriterier. Disse kriterier handler hovedsageligt om, at landet skal have ugentligt antal nye smittede der ligner de danske tal. Der vil åbnes op til lande, der har under 20 nye smittede ugentlige for hver 100.000 indbyggere. Er der åbnet op til et land, kan der stadig lukkes igen, hvis at tallet overstiger 30 nye smittede om ugen pr 100.000 indbyggere.

Danmark har i den seneste uge, haft cirka 6 nye smittede for hver 100.000 indbyggere.

Der er derudover et krav til, hvordan landet skal måle de smittede og hvordan, for at sikre sig, at smittetallet giver et realistisk billede af risikoen i det pågældene land.

På baggrund af disse kriterier er der fra den 27. juni åbnet op for indrejse til det meste af EU og Shengen. Der er yderligere efterfølgende blevet åbnet op for UK. Irland er dog ikke kommet med i denne anden omgang og sammen med Portugal, Rumænien, Malta og nogle regioner i Sverige stadig orange.

Da man i Norden kører på et meget præcist og system, deles rejsevejledningen op på regioner, hvilket betyder at der delvist åbnes til Sverige. 

Udenrigsministeriet opfordrer derudover rejsende til at være opmærksom på deres personlige sikkerhed i forbindelse med f.eks. afstand og hygiejne. Du skal derudover sørge for at holde dig opdateret på rejsevejledning til det pågældende land.

 

Udover EU, UK og Shengen er der åbnet op for de danske grænser for rejsende fra en række andre lande der lever op til EU's kriterier. Det betyder at der åbnet op for rejsende fra Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea og Japan. Disse lande har dog endnu ikke åbnet deres grænser overfor danskere og rejsende i Danmark og vil derfor fortsat framgå som orange i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

 

 

Indrejse til Danmark

Som dansk statsborger kan du altid rejse ind i Danmark. Alt efter hvor du rejser fra og hvilke forhold du har rejst under, kan det kræves at du går i 14 dages karantæne. Da Udenrigsministeriet har åbnet op for rejser til store dele af EU og Shengen, kan man nu rejse imellem disse lande uden at skulle gå i offentlig karantæne. 

Mange arbejdspladser kræver dog fortsat at deres medarbejdere går i karantæne, når de rejser ind i Danmark. Typisk kræver de danske arbejdspladser, at har man udrejst af Danmark, skal man holde 14 dages karantæne selvfinansieret. Det betyder at man enten bruger sine feriedage på denne karantæne eller at man slet ingen løn får. 

Indrejsen er derfor lige så vigtig at planlægge som udrejsen, da den kan sætte dig i kedelig situation, hvis ikke du er opmærksom. Husk at spørge din arbejdsplads eller institution hvordan deres politik om udrejste medarbejdere forholder sig.

Er man ikke dansk statsborger eller fra lande der er åbnet grænser til, kræves det at man har et såkaldt ’anerkendelsesværdigt formål’ for at kunne rejse ind i Danmark. 

 

Anerkendelsesværdige formål er i store træk følgende:

  • Familiebesøg
  • Kærestebesøg
  • Studieophold
  • Forretningsbesøg
  • Hjemrejse
  • Begravelse
  • Rejse til ejendom

 

Du kan læse mere om indrejsen til Danmark med anerkendelsesværdige formål her.

 

 

Opstår der alligevel problemer undervejs, der gør at flyselskabet ikke kan gennemføre flyvningen og må aflyse din rejse, har du ret til at få pengene tilbage. Alt efter årsagen til aflysningen, kan du også have ret til at kræve kompensation for rejsen der er op til 4.500,- pr passager.

Har du spørgsmål til din rettigheder, kan du kontakte Flyhjælp på telefon 82 82 90 90 eller på [email protected].

Klar til at komme i gang? Forsinket eller aflyst fly?

Flyhjælp hjælper dig med at få op til 4.500 kr. i kompensation, hvis dit fly var forsinket eller aflyst

 Tusindvis af glade kunder

 Den bedste sagsbehandling

 Risikofrit - nemt og hurtigt