Skip to content

8 min. læsning

Verdens største lufthavn

Få overblik over verdens største lufthavne, hvad der gør dem særlige, og hvorfor de spiller en vigtig rolle i international luftfart.

airport-aerial-view
sine-profilbillede

Af Sine Wainø

Junior Marketing Manager

Læs mere

Indholdsfortegnelse

  • Hvad er verdens største lufthavn? Find svaret her 
  • 1. King Fahd International Airport: Verdens største lufthavn målt på areal
  • 2. Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport: verdens travleste lufthavn 
  • 3. Dubai International Airport: Flest internationale passagerer 
  • 4. Dallas Fort Worth International Airport: Vigtig hub i USA 
  • 5. Istanbul Airport: Designet til fremtiden 
  • Verdens travleste lufthavne - overblik 
  • Hvorfor bliver lufthavne så store? 
  • Størst er ikke det samme som travlest 
  • Hvad gør du, hvis flyet bliver forsinket? 
  • Ofte stillede spørgsmål om verdens største lufthavn

Hvad er verdens største lufthavn? Find svaret her 

Har du nogensinde stået i en lufthavn og tænkt: Hvor stor kan sådan et sted egentlig blive? Nogle lufthavne er så enorme, at de føles som hele små byer med hoteller, shoppingområder, togforbindelser, lounges, restauranter og terminaler, der aldrig synes at stoppe. 

Men hvad er egentlig verdens største lufthavn? Svaret afhænger af, hvad du måler på. Taler vi om areal, er King Fahd International Airport i Saudi-Arabien den absolutte vinder. Taler vi om antal passagerer, er Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport i staten Georgia den klart travleste lufthavn i verden og har været det i næsten tre årtier. 

I denne guide ser vi nærmere på de største og travleste lufthavne i verden, deres strategiske betydning for global luftfart og nogle af de mest imponerende eksempler på moderne infrastruktur. 

Hvad er verdens største lufthavn? 

Det korte svar: Det afhænger af, hvordan du måler.

Målepunkt

Lufthavn

Nøgletal

Størst målt på areal 

King Fahd International Airport 

776 km² 

Travleste målt på passagerer 

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport 

Omkring 107 mio. passagerer/år 

Flest internationale passagerer 

Dubai International Airport 

89 mio. passagerer/år 

Størst kapacitet i fremtiden 

Istanbul Airport 

Op til 200 mio. passagerer/år 

1. King Fahd International Airport: Verdens største lufthavn målt på areal

King Fahd International Airport nær Dammam i Saudi-Arabien er officielt verdens største lufthavn målt på landareal. Lufthavnen dækker hele 776 kvadratkilometer - et areal så enormt, at det er større end hele nabolandet Bahrain og faktisk større end mange europæiske storbyer. 

Lufthavnen åbnede i 1999 og er bygget til at kunne håndtere massiv vækst. Størstedelen af arealet er endnu ikke udnyttet, men det giver plads til fremtidig udbygning i takt med stigende efterspørgsel i Golfregionen. Den strategiske placering tæt på de vigtige olieøkonomiske centre i det østlige Saudi-Arabien gør den til en central del af international luftfart i Mellemøsten. 

Selvom King Fahd International Airport ikke er blandt de travleste lufthavne målt på antal passagerer, spiller den en afgørende rolle for regional passagertrafik, fragt og international handel. Lufthavnen råder over to terminalbygninger, et dedikeret kongeligt terminal og tolandingsbaner. 

Nøglefakta: 

  • Navn: King Fahd International Airport (DMM) 

  • Placering: Dammam, Saudi-Arabien 

  • Areal: 776 km² 

  • Åbnede: 1999 

  • Landingsbaner:

  • Type: International airport med regional og international hub-funktion 

2. Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport: verdens travleste lufthavn 

Hvis spørgsmålet er "hvad er verdens travleste lufthavn?", er svaret entydigt: Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport. Lufthavnen i Atlanta, Georgia, har siddet solidt på førstepladsen siden 1997 - altså i næsten tre årtier. 

I 2023 håndterede lufthavnen over 104 millioner passagerer. I 2024 var det tal steget til over 108 millioner og kapaciteten er planlagt til at kunne nå op mod 125 millioner inden for de næste fem år. 

Hvorfor er Atlanta verdens travleste lufthavn? 

Svaret ligger i geografi og infrastruktur. Atlanta er strategisk placeret som et centralt knudepunkt i det sydøstlige USA, nogenlunde halvvejs mellem Nordøstkysten og Florida og tæt på store befolkningscentre i hele det sydlige USA. Det gør Atlanta til en optimal gateway for både indenlandske og internationale flyvninger. 

Lufthavnen fungerer som primær hub for Delta Air Lines, der herfra driver et af verdens mest omfattende netværk af internationale flyruter. Atlanta betjener desuden over 150 indenlandske og internationale destinationer. 

En af lufthavnens store styrker er det interne transportsystem: et effektivt undergrundstogsystem kaldet "The Plane Train" forbinder alle fem indenrigsterminaler (T, A, B, C og D) samt de internationale terminaler (E og F), så passagerer hurtigt og problemfrit kan navigere mellem gates uden at skulle ud i det fri. 

Nøglefakta: 

  • Navn: Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport (ATL) 

  • Placering: Atlanta, Georgia, USA 

  • Passagerer (2025): Over 106 millioner 

  • På førstepladsen siden: 1997 

  • Primær hub for: Delta Air Lines 

  • Terminaler: 7 (T, A, B, C, D, E, F) 

  • Landingsbaner:

3. Dubai International Airport: Flest internationale passagerer 

Dubai International Airport i De Forenede Arabiske Emirater er verdens mest internationale lufthavn. Mens Atlanta dominerer den samlede passagerstatistik, er Dubai nummer ét, når det gælder internationale rejsende. 

I 2025 passerede 95,5 millioner rejsende gennem Dubai. Disse tal forventes dog at falde markant for 2026 pga. krig i Mellemøsten. Lufthavnen er hjem for Emirates, et af verdens største internationale flyselskaber, og fungerer som et afgørende transitpunkt mellem Europa, Asien, Afrika, Australien og Amerika. 

Dubai International Airport er også kendt for sine luksuriøse faciliteter: et bredt udvalg af high-end shopping, restauranter i verdensklasse og lounge-oplevelser, der tiltrækker transitterende rejsende. Terminal 3, som er dedikeret til Emirates, er en af verdens største terminalbygninger. 

Bemærk: Dubai er desuden i gang med en massiv udvidelse af deres anden lufthavn Al Maktoum International Airport, der på sigt er planlagt til at have en kapacitet på op mod 260 millioner passagerer årligt. 

Nøglefakta: 

  • Navn: Dubai International Airport (DXB) 

  • Placering: Dubai, De Forenede Arabiske Emirater 

  • Passagerer: Ca. 95 millioner/år 

  • Primær hub for: Emirates 

  • Særkende: Flest internationale passagerer i verden 

4. Dallas Fort Worth International Airport: Vigtig hub i USA 

Dallas Fort Worth International Airport i Texas er en af USA's vigtigste lufthavne og rangerer som den tredje travleste lufthavn i verden med over 731 tusind afgange og ankomster i 2024. Lufthavnen fungerer som central hub for American Airlines og forbinder både indenrigs og internationale destinationer med et imponerende netværk af flyruter. 

Lufthavnen er så stor, at den ofte omtales som en "lufthavnsby". Den dækker et areal på over 70 km² og har sin egen interne togforbindelse (Skylink) samt fem terminaler. 

5. Istanbul Airport: Designet til fremtiden 

Istanbul Airport er en af de nyere aktører på listen over verdens største lufthavne, men allerede nu en af de mest ambitiøse. Lufthavnen er strategisk placeret ved krydset mellem Europa og Asien, hvilket gør den ideelt positioneret som et globalt transitpunkt. 

Det mest imponerende tal: Istanbul Airport er designet til at håndtere op til 200 millioner passagerer årligt, når alle faser af udvidelsen er gennemført. Det vil gøre den til en af de største lufthavne i verden rent kapacitetsmæssigt. 

Verdens travleste lufthavne - overblik 

Her er de fem travleste lufthavne i verden (i 2024) rangeret efter antal passagerer: 

Placering

Lufthavn

Passagerer/år

1

Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport (ATL) 

Ca. 108 mio. 

2

Dubai International Airport (DXB) 

Ca. 92 mio. 

3

Dallas Fort Worth International Airport (DFW) 

Ca. 88 mio. 

4

Tokyo Haneda Airport (HND) 

Ca. 86 mio. 

5

London Heathrow Airport (LHR) 

Ca. 84 mio. 

Hvorfor bliver lufthavne så store? 

En lufthavn vokser, fordi den skal løse mange opgaver på én gang. Når antallet af rejsende stiger, skal der være plads til flere fly, flere gates og flere terminaler. Internationale ruter kræver særskilte ankomst- og afgangshaller med pas- og toldkontrol. Fragt skal sorteres og opbevares. Fly skal vedligeholdes og tankes. Og alt sammen skal foregå sikkert og effektivt – døgnet rundt. 

Terminalen er hjørnestenen i det hele. Her skal millioner af passagerer hvert år igennem check-in, sikkerhedskontrol og boarding uden unødige forsinkelser. Det kræver omhyggeligt planlagt arkitektur, moderne bagagesystemer og god plads – ikke som luksus, men som nødvendighed. 

Derfor bygges store lufthavne ikke bare til nutidens behov, men med øje for fremtiden: udvidelsesmuligheder er en bevidst del af designet fra dag ét. 

Størst er ikke det samme som travlest 

Det er vigtigt at skelne mellem den største lufthavn og den travleste lufthavn. King Fahd International Airport er verdens største lufthavn målt på areal, men Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport er den travleste målt på antal passagerer. Dubai International Airport er stærkest på internationale flyvninger, mens Istanbul Airport på sigt bliver en af de kapacitetsmæssigt største. 

En lufthavn kan altså være "størst" på flere måder: målt på areal, på passagerantal, på international trafik, på fragt eller på antal daglige flybevægelser. 

Hvad gør du, hvis flyet bliver forsinket? 

Uanset om du rejser via Dubai International Airport, Amsterdam Airport Schiphol, Frankfurt Airport, Paris Charles de Gaulle Airport eller en anden international lufthavn, kan forsinkelser og aflysninger ske. Hvis dit fly bliver forsinket eller aflyst, kan du i nogle tilfælde have ret til kompensation, hvis du rejser fra EU eller med et EU-flyselskab, og forsinkelsen ikke skyldes ekstraordinære omstændigheder. 

Gem altid boardingkort, bookingbekræftelse, besked fra flyselskabet, kvitteringer for mad, hotel eller transport samt oplysninger om det faktiske ankomsttidspunkt. Det kan gøre det langt nemmere at vurdere, om du har krav på kompensation. 

Søg om kompensation

Ofte stillede spørgsmål om verdens største lufthavn