flyhjaelp-logo-2.png

Hvilke lande kan jeg rejse til i Efterårsferien?

September 2020

seneste indlæg

Ekstraudgifter ved flyforsinkelse? - Din ret til erstatning

October 2024

Hvilke lande kan jeg rejse til i Efterårsferien?

Siden marts måned 2020 har verden været vendt på hovedet, og de fleste danskere har været hjemme over sommeren. Vi nærmer os efterårsferien og hvis du også har kraftige rejseabstinenser, så læs med her hvor vi giver en guide til hvor du kan rejse hen i din efterårsferie i en verden præget af Corona. 

 

Hvad siger udenrigsministeriets vejledning?

Udenrigsministeriet opdaterer jævnligt hvilke lande de vejleder til man ikke skal besøge grundet Corona risikofare, som vi hos Flyhjælp anbefaler at man følger.

udenrigsministeriets hjemmeside kan man se et kort over hvilke lande de råder til man ikke skal besøge og hvilke lande hvor der ikke er den store risikofare. 

På kortet er der en dominerende farve: Orange, hvilket signalerer at udenrigsministeriet ikke anbefaler at man rejser til det pågældende land, men der er også få gule markeringer på kortet, hvilket er lande som der vurderes at smitteudviklingen er lav og smittefaren ikke er stor.  

Hvilke lande kan jeg rejse til?

Som set på kortet kan der hurtigt konkluderes at det ikke bliver den store jordomrejse, da størstedelen af kortet for det første er markeret i orange farver, og de gule farver er markeret i Danmarks nabolande. Men helt umuligt er det ikke at finde en rejsedestination i efterårsferien i en verden med Corona. 

 

Den aktive ferie i Sverige

Fra slut august 2020 blev Sveriges rejsevejledning opdateret, og markeret i gul, hvilket betyder at man skal være opmærksom når man rejser i landet. 

Sverige byder på mange gode aktiviteter i efterårsvejret. 

  • Det kunne eksempelvis være en vandretur på Kullen i Skåne, eller en kanotur i de mange søer på den anden side af sundet. 
  • Hvis vejret ikke byder til udendørs aktiviteter, er der heldigvis også mange alternativer, som Tropikariet med tropiskedyr i Helsingborg eller Nordens største sciencecenter: Universeum. 

 

Lækre spaophold i Tyskland

Tyskland har indtil videre ikke være markeret orange på kortet, hvilket er en god indikator for deres håndtering af pandemien, det skal dog siges at Tyskland er markeret gul så man skal stadig være forsigtig når man rejser i Tyskland. Tyskland er et stort land, så mon ikke der er mange gode efterårsaktiviteter at give sig i kast med. 

  • Mange tager på ferie for at slappe af, og det bør være muligt med et Spaophold i det tyske.
    Der er mange populære og spændende spaophold rundt om i Tyskland, både til familier, par og singler, så det er bare om at komme afsted.
  • Storbyferie i Berlin er altid et godt valg. Gå på opdagelse i den Europæiske historie med en storbys tur i den tyske hovedstad der byder på historier alt fra middelalderen i Tyskland til verdenskrigene og helt frem til den kolde krig.

 

Find varmen i Grækenland

Er du allerede begyndt at savne sommervarmen, så kan Grækenland være det helt rigtige valg for dig. Udenrigsministeriet har markeret Grækenland i den gule zone, hvilket betyder man skal være forsigtig og tage sine forholdsregler når man rejser i landet.

  • Afslapning på stranden er for nogle det vigtigste i en ferie, og det kan du sagtens opleve i Grækenland. Grækenland er kendt for deres lækre strande og bademuligheder.
  • Historietur i Athen. Hvis du interesser dig for græsk mytologi eller bare græsk og europæisk historie, så må Athen være det oplagte valg for dig.

 

Vær opmærksom 

Flyhjælp anbefaler at man følger udenrigsministeriets rejsevejledning og tager sine forbehold som rejsende. 

Om du vælger at rejse til Sverige, Tyskland, Grækenland eller noget helt fjerde, så er en ting sikkert: Ferie skal ikke bruges i kedelige lufthavnsterminaler, hvis du alligevel skulle ende med en aflysning eller forsinkelse, så husk at du kan have ret til op til 4.500 kr i kompensation. 

Hvis du kommer ud for en forsinkelse eller aflysning, sidder vi i Flyhjælp klar til at hjælpe med et hold af juridiske eksperter. Start din sag her

 

Publiceret og opdateret d. 17/09 2020. Blogindlægget er skrevet ud fra udenrigsministeriets anbefalinger, samt rejsevejledning anno 17/09 2020. Find mere info her

 

Af Philip Brechmann