flyhjaelp-logo-2.png

Flyhjælp bliver en del af Flightright

March 2021

seneste indlæg

De Mest Almindelige Misforståelser om Flyforsinkelseskompensation

September 2023

Iværksætterne bag Flyhjælp sælger virksomheden til den europæiske markedsleder Flightright

København, 31. marts 2021

Den succesfulde danske vækstvirksomhed Flyhjælp bliver opkøbt af tyske Flightright, som udvider sin position som den europæiske markedsleder inden for flypassagerers rettigheder.

De tre unge ejere bag Flyhjælp sælger virksomheden til den tyske konkurrent Flightright, der køber 100% af anparterne. ”Nu opstod der en gylden mulighed for at blive en del af Flightright, som vi længe har haft et tæt samarbejde med,” siger direktør i Flyhjælp, Gustav Frederik Thybo.

Det har været en helt fantastisk rejse indtil videre. Vi startede for seks år siden i mit køkken uden ekstern finansiering, og derfra gik det så stærkt at vi i år blev nr. 2 på Børsens Gazelle liste,” fortsætter Gustav, der glæder sig til det næste kapitel sammen med Flightright.

Salget til Flightright er det rigtige næste skridt for Flyhjælp, og jeg mener at det både gavner ejerne, medarbejderne og vores kunder. Sammen med Flightright vil vi kunne give endnu bedre service og indhente kompensationen hurtigere – også når der skal føres retssager uden for Skandinavien,” siger Gustav Thybo.

 

Fremtiden er automatiseret sagsbehandling i hele Europa

Vi har lagt en klar strategisk retning og bruger coronakrisen aktivt til at konsolidere markedet for flypassagerers rettigheder,” siger Dr. Jan-Frederik Arnold, CFO i Flightright, omkring opkøbet af den danske specialist i passagerrettigheder.

Flightright og Flyhjælp mener begge, at salget til den tyske koncern vil stille de europæiske flypassagerer stærkere over for flyselskaberne. Med tilkøbet af Flyhjælp og udvidelsen af kollegaer vil Flightright få dybere indsigt i retssystemet i Skandinavien. ”Opkøbet yderligere forbedrer vores muligheder for at indhente kompensation og føre retssager i endnu flere europæiske regioner,” siger Dr. Arnold.

Fusionen af de to selskaber øger det totale antal af kompensationssager markant, hvilket giver fordele i automatiseringen af sagsbehandlingen, der er baseret på data og erfaringer fra de forskellige europæiske regioner. ”Jo flere datapunkter og sager vi har samlet under samme tag, jo mere effektivt kan vi behandle disse krav imod flyselskaberne, både inden og ude for retten,” siger Dr. Arnold.

 

Kontoret og arbejdspladserne i København bevares

Brødreparret Gustav og Johan Thybo fortsætter som direktører i Flyhjælp. ”Med Flightright’s finansielle styrke og 11 års erfaring i ryggen vil vi være i stand til at erobre yderligere markedsandele i Norden og sikre en stærk genopretning efter coronakrisen,” siger Økonomidirektør i Flyhjælp, Johan Thybo.

Flyhjælp vil fortsat blive drevet fra kontoret i København for at sikre en fortsat lokal tilstedeværelse i Norden. Alle stillinger vil blive opretholdt, og kontoret i København skal efter planen udvides, når aktivitetsniveauet øges igen.

 

Om Flightright

Flightright er en europæisk markedsledende forbrugerportal inden for flypassagerers rettigheder. Virksomheden kæmper for at indhente kompensation til flypassagerer der har været påvirket af forsinkelser og aflysninger. Flightright har indhentet mere end 350 millioner euro i kompensation til sine kunder i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, England, Østrig og Sverige. Flightrights service er også refereret som ”legal tech” eller ”justice as a service” i den digitale økonomi.

Flightright er en del af the Flightright Group, som også indeholder forbrugerportalen Blitzerberater, der specialiserer sig inden for juraen omkring færdselsloven, samt Kanzlei Chevalier, der har en teknologibaseret tilgang til arbejdsret.

 

Om Flyhjælp

Flyhjælp er en juridisk tech-virksomhed, der bringer retfærdighed til flypassagerer igennem inddrivelse af kompensation for forsinkede og aflyste flyafgange. Flyhjælp blev stiftet i 2015 af Gustav Thybo, Johan Thybo og Philip Brechmann og har sidenhen hjulpet mere end 160.000 flypassagerer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Samlet set har Flyhjælp gennem deres nordiske brands indhentet mere end 230 mio. kroner i kompensation til sine kunder.

 

Kontakt

Gustav Frederik Thybo

Adm. direktør 

Flyhjælp

Mobil: +45 21965786

[email protected]

 

Timo Helmke

Senior Communications Manager

Flightright GmbH

Mobil: +49-176-68922214

[email protected]

 

Flightright

Flyhjælp logo

 

Af Philip Brechmann