flyhjaelp-logo-2.png

Flyforsinkelse med Lufthansa - Få op til 4500 kr.

January 2019

seneste indlæg

Oplev de bedste julemarkeder i Europa - Læs vores guide her

November 2024

Flyforsinkelse og aflyst fly med Lufthansa 

Når ferien endelig er kommet og de varme lande kalder, er det surt at stå i lufthavnen og vente på et forsinket eller aflyst fly. Du kan dog finde en lille trøst i, at der er mulighed for at få kompensation for den tabte tid.

Hos Flyhjælp kan du få hjælp med at kræve den erstatning, du er berettiget til i tilfælde af flyforsinkelser eller aflysninger.

 

I dette indlæg vil du få information om flyselskabet Lufthansa og hvilke muligheder du har, når du har haft problemer på din rejse. Har du haft en flyforsinkelse med Lufthansa eller er dit fly blevet aflyst, bør du læse med her.

Et lufthansa fly der har været forsinket letter

 

Om Lufthansa

Lufthansas historie stammer tilbage fra 1929, hvor det opererede som Tysklands nationale flyselskab indtil det i 1945, efter 2. Verdenskrig, blev nedlagt pga. de mange restriktioner, som Tyskland oplevede umiddelbart efter krigen. Først i 1953 startede Lufthansa, som det kendes i dag, da et nyt selskab, kaldet Flugtag, fik rettighederne til Lufthansas mærke, i håb om at kunne danne et nyt nationalt flyselskab for Tyskland. I dag er Lufthansa så blevet et af Europas største flyselskaber med en flåde på 274 fly og yderligere 157 stk. på vej.

Flyselskabet har hovedsæde i Köln, men der arbejdes på at flytte lokationen til Frankfurt, da Frankfurt lufthavn allerede benyttes som deres central. Flere af flyselskabets andre afdelinger er i forvejen placeret her, og der kan derfor ligeledes være stordriftsfordele ved at samle virksomheden.

Lufthansa var en af drivkræfterne bag grundlæggelsen af Star Alliance, der nu er verdens største alliance af flyselskaber. Som rejsende med Lufthansa kan du derfor nyde godt af alliancens fordele, hvis du er medlem. De tilbyder også, ud over Star Alliance, en medlemsordning kaldet ”Miles & More”, hvor du har mulighed for at optjene point, baseret på hvor langt og hvor ofte du rejser. ”Miles & More” giver dig bl.a. særlig adgang til specielle lounges og tillader dig at medbringe mere bagage, når du flyver. Du vil også kunne optjene point, når du flyver med et af Lufthansas mange datterselskaber.

 

Flyforsinkelse med Lufthansa

Alle europæiske flyselskaber skal følge den europæiske forordning 261/2014 vedrørende flyforsinkelser og aflysninger. Det gælder også Lufthansa. Du har derfor mulighed for at søge kompensation, når du har oplevet en flyforsinkelse. Hvilken kompensation, du er berettiget til, er dog afhængigt af din planlagte rejses længde, samt længden af forsinkelsen. Vi anbefaler derfor, at du sætter dig godt ind i dine rettigheder ved flyforsinkelser og aflysninger med Lufthansa, inden du søger kompensation fra flyselskabet.

I tillæg til din kompensationsret vil du ved flyforsinkelser have ret til gratis forplejning under ventetiden, såfremt din rejses længde er på under 1.500 km. og forsinkelsen har varet mere end 2 timer. Det samme gør sig gældende for rejser mellem 1.500 km. og 3.500 km. hvis forsinkelsen er på mere end 3 timer. Dette er igen tilfældet på rejser over 3.500 km. med en forsinkelse på mere end 4 timer.

Du vil i tilfælde af forsinkelser på over 5 timer, uanset din rejses længde, kunne kræve at få refunderet din billet. Har du påbegyndt din rejse, og der forekommer en forsinkelse ved f.eks. et flyskifte, har du ret til at få en returbillet til rejsens begyndelsespunkt. Skulle der forekomme nogle udgifter i forbindelse med en ombookning eller returflyvning, det kunne være behovet for at overnatte inden rejsen fortsættes, vil det også være flyselskabet, der skal stå for disse udgifter, heri inkluderes transport til og fra lufthavnen.

 

Flyaflysning med Lufthansa

Har du oplevet, at dit fly er blevet aflyst, og ikke har fået besked om dette i ordentlig tid, vil du også kunne kræve kompensation. De samme regler som ved flyforsinkelser, gør sig gældende her. Du vil altså have ret til gratis forplejning og eventuelle udgifter i forbindelse med ombookninger eller returflyvninger, der skal betales af flyselskabet. Dertil kommer naturligvis din kompensation ved aflyst fly.

 

Kompensation fra Lufthansa

Du har mulighed for at søge om økonomisk erstatning fra flyselskabet ved forsinkelser og aflysninger. Her er det berettigede beløb kun afhængigt af din rejses længde, da du kan søge om erstatning på alle forsinkelser, der varer mere end 3 timer.

  • For rejser under 1.500 km. kan du kræve 250 euro fra flyselskabet.
  • For rejser mellem 1.500 km. og 3.500 km. er beløbet 400 euro
  • Og endeligt for rejser over 3.500 km. er beløbet 600 euro.

Søger du erstatning pga. en flyforsinkelse, vil flyselskabet have mulighed for at reducere dit erstatningskrav med 50%, hvis de har kunnet ombooke dit fly således, at den nye rejses ankomsttid stemmer overens med den planlagte rejses.

 

Sådan klager du over Lufthansa

Du vil kun have mulighed for at søge om erstatning, hvis forsinkelsen eller aflysningen skyldes omstændigheder, som flyselskabet har kunnet afværge. Du har altså ikke mulighed for at søge om erstatning, hvis din rejses komplikationer skyldes årsager, som f.eks. dårligt vejr, arbejdsforbud eller strejke.

Skulle flyselskabet tilbyde dig en erstatning i form af rabatkuponer eller tilgodebeviser, skal du give skriftlig accept på denne løsning, før den er gældende.

For at kunne føre din sag, er det vigtigt, at du gemmer alle oplysninger, dokumenter og kvitteringer, der har relevans for din rejse. På flyhjælp.dk kan du gratis indtaste dine oplysninger og beregne din kompensation. Du er også velkommen til at kontakte os via e-mail: service@flyhjaelp.dk for yderligere vejledning.

Af Melik Karatas