seneste indlæg
Hvad er det største fly i verden? Find ud af det her!
December 2024
Refundering af ekstraudgifter ved flyforsinkelse eller aflyst fly
OBS: Flyhjælp varetager ikke sager der omhandler andre ekstraomkostninger end nye flybilletter. Nedenstående informerer flypassagerer om deres rettigheder ved tilfælde af ekstraomkostninger i forbindelse med en flyforsinkelse eller -aflysning.
Hvis du har oplevet en flyforsinkelse eller flyaflysning, har du oftest krav på kompensation. I nogle tilfælde har du desuden også krav på at få dækket udgifter til mad, drikke, hotelophold og transport til/fra lufthavnen.
Det kan dog være svært at gennemskue, hvad og hvornår du har ret til at få dine udgifter dækket.
Herunder har vi samlet nogle af de vigtigste ting, du skal vide om dine rettigheder til at få fx mad, drikke, transport og hotelophold refunderet.
Hvad er mine rettigheder ved en flyforsinkelse?
Du har som udgangspunkt ret til kompensation for en flyforsinkelse, når din afgang er mere end 3 timer forsinket, men faktisk er der nogle rettigheder, du bør kende til, lige så snart dit fly er forsinket 2 timer.
Efter 2 timers forsinkelse har du nemlig ret til at:
- Sende e-mails fra en internetforbindelse, som flyselskabet stiller til rådighed.
- Foretage to telefonopkald fra en linje, som flyselskabet stiller til rådighed.
- Krav på forplejning, hvis du flyver en kortere distance (under 1.500 km).
Din ret til forplejning ved flyforsinkelser og flyaflysninger
Hvis dit fly er forsinket, skal flyselskabet tilbyde dig gratis mad og drikke, når:
- Du er 2 timer forsinket, og din flyvning er på under 1.500 km.
- Du er 3 timer forsinket, og din flyvning er inden for EU og på mere end 1.500 km.
- Du er 4 timer forsinket, og din flyvning er uden for EU og på mere end 3.500 km.
Hvis flyselskabet ikke har gjort dét, og du selv har haft udgifter til måltider, kan du forvente at få dækket måltider inden for et rimeligt prisleje. I en dansk lufthavn vil det som regel være 75-125 DKK per person. Du kan ikke få dækket alkohol, cigaretter og dyre madvarer. Det er derfor vigtigt, at du holder dine køb inden for et rimeligt beløb, da du ellers kan ende med at få afslag på refunderingen og hæfte for beløbet selv.
Når du selv laver udlæg for mad og drikke, er det desuden vigtigt, at du sørger for at gemme alle kvitteringer, så du kan refunderet beløbet af flyselskabet.
Din ret til overnatning ved flyforsinkelser
Hvis forsinkelsen strækker sig over længere tid eller opstår om aftenen, så du får behov for overnatning, kan du kræve, at flyselskabet betaler for hotelovernatning og evt. transport til og fra hotellet. Hvis flyselskabet ikke af egen drift booker dig ind på et hotel, er det igen vigtigt, at du vælger et hotel i en fornuftig prisklasse, da du ellers kan risikere, at flyselskabet nægter at refundere dine udgifter eller kun vil påtage sig at refundere en del af dine udgifter til overnatningen.
Der er i udgangspunktet ikke nogen faste retningslinjer for, hvornår en forsinkelse eller aflysning giver ret til en hotelovernatning. Typisk vil det være, hvis dit fly ikke er dukket op sent på aftenen, eller der endnu ikke er planlagt et boardingtidspunkt, at du vil have mulighed for at indlogere dig på et hotel i umiddelbar nærhed af lufthavnen natten over.
Hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket, har du ofte mulighed for at konsultere flyselskabets personale i lufthavnen eller via deres kundeservice. Vi anbefaler altid, at du forsøger at komme i kontakt med en repræsentant for flyselskabet, inden du indlogerer dig på et hotel. Den ansatte hos flyselskabet kan orientere dig om, hvornår du kan komme med et andet fly og vejlede dig i forhold til, hvilket hotel du bør vælge, så du er sikker på, at din refundering kan ske.
OBS: Flyhjælp varetager ikke sager der omhandler andre ekstraomkostninger end nye flybilletter. Nedenstående informerer flypassagerer om deres rettigheder ved tilfælde af ekstraomkostninger i forbindelse med en flyforsinkelse eller -aflysning.