flyhjaelp-logo-2.png

Hvorfor kan min sag tage lang tid?

Den juridiske behandling af din sag afhænger hovedsageligt af to forhold: 


1. Om det er et flyselskab, der modarbejder og forsinker behandlingen af klagen.

2. Om sagen skal for en eller flere retslige instanser.

Selv hvis vi har med et flyselskab at gøre, som hovedsageligt ignorerer henvendelser, er vi forpligtede til at give dem en rimelig svartid på kravet.

Hvis flyselskabet afviser kravet – eller hvis de fortsat ignorerer vores henvendelse efter svarfristen – påbegynder vores juridiske afdeling en undersøgelse i databaser med bevismaterialer, som vil påvise, om passagererne på den pågældende flyvning er kompensationsberettigede. Det er de, hvis det alene er flyselskabets ansvar, at der indtraf uregelmæssigheder på flyvningen. I den proces vurderer vi også, om din sag skal indbringes ved domstolen, en retslig instans, eller om sagen skal lukkes. En retslig instans og domstolene har normalt en behandlingstid på mellem 5 og 12 måneder. 

Der er ikke to ens sager, og vi kan derfor ikke på forhånd vide, om din sag bliver afgjort hurtigt – eller om den kommer til at tage lang tid. 


Flyhjælp har interesse i, at du er kompensationsberettiget, og at din sag afsluttes hurtigst muligt med en udbetaling. Flyhjælp får først sit salær, når du modtager din kompensation. Flyhjælp har derfor ingen interesse i at forhale sager, da vores salær først bliver udbetalt, når arbejdet er udført, og din sag er afsluttet. 

Flyhjælp må – ligesom du – afvente afgørelser fra styrelser og retslige instanser og har ingen indflydelse på deres behandlingstid af din sag.

Vi sørger til gengæld for løbende at holde dig opdateret og skriver til dig, så snart vi har nyt i din sag.