flyhjaelp-logo-2.png

Refundering af dine ekstraomkostninger

Du kan være berettiget til både kompensation og ekstraomkostninger.
Når du er udsat for en længere forsinkelse, aflysning eller overbooking, kan du være berettiget til mad, drikke, hotel og transport til og fra hotel, i et passende og rimeligt omfang.

Hvis flyselskabet ikke vil ombooke dig, og hvis du deraf er nødsaget til at købe en ny flybillet selv, så kan flyselskabet være forpligtet til at betale den nye billet. Hvis flyselskabet refunderer den oprindelige billet uden at dette er aftalt med dig, og hvis den nye var dyrere, skal flyselskabet fortsat refundere differencen mellem den oprindelige og den nye billet. Du kan hjælpe med at løfte bevisbyrden for at flyselskabet ikke har ombooket dig ved at sende os beviser for at du har forsøgt at komme i kontakt med flyselskabet, således at de kunne ombooke dig.

Flyhjælp kan hjælpe med at inddrive dine ekstraomkostningerne.
Ekstraomkostninger tæller hotel, mad og transport. Ifølge forordningen er forudbetalte ydelser, eksempelvis hotel og lejet bil på destinationen, som du ikke kommer frem til, ikke omfattet, men alene de udgifter du har i forsinkelsesbyen.

Hvis du beder Flyhjælp om at inddrive dine ekstraomkostninger ved at uploade kvitteringer for dine udlæg, forpligter vi os til at inddrive disse udlæg på lige fod med inddrivelsen af din kompensation. Det er irrelevant hvorvidt refundering af dine ekstraomkostninger, som er implicit i vores juridiske krav, udbetales direkte til dig fra bookingbureauet eller flyselskabet, eller gennem Flyhjælp. Du betaler salær af de ekstraomkostninger, du beder os om at inddrive, givet at de inddrives. Den omtalte forpligtelse indbefatter, at Flyhjælp kan indbringe krav om dine udlæg for domstolen, på samme måde, som Flyhjælp forpligter sig til at kunne indbringe dit krav om kompensation, for domstolen.

Passagerrettigheder Refundering af dine ekstraomkostninger

Bliv en del af vores fællesskab

Har du allerede en sag?