flyhjaelp-logo-2.png

Blev du ikke ombooket efter en aflysning, og måtte du selv købe en ny rejse?

Inden du selv køber en ny flybillet, skal flyselskabet have lejlighed til at ombooke dig til en sammenlignelig erstatningsrejse til din destination med førstkommende afgang og med et hvilket som helst flyselskab. Hvis du kan hjælpe med at bevise, at du har givet flyselskabet mulighed for dette, har du krav på refusion af den nye billet, du selv var nødt til at købe. Nogle flyselskaber sender kunden en SMS, hvor de bliver bedt om at vælge mellem en refundering eller en urimelig ombooking (fx flere dage senere).

Vigtigt!
Klikker du på linket og vælger du at få din billet refunderet frem for at blive ombooket, har du ufrivilligt indgået forlig med flyselskabet, der fratager dig dine rettigheder til at få den nye billet refunderet.

Beviser på, at du har forsøgt at få kontakt til flyselskabet for at blive ombooket, kan fx være:

  • Eksempler på, at du fx via mail, chat, messenger, telefon eller ad anden vej har forsøgt at komme i kontakt med flysleskabet for at blive ombooket. Det er vigtigt, at du gemmer beviset for dette kontaktforsøg.
  • Bevismaterialer kan være udskrifter eller skærmbillede af e-mails, messenger-beskeder, SMS, og screenshot af telefonlog på din smart phone, der viser, at du har foretaget opkald til flyselskabet på aflysningsdatoen. Hvis du har en mail eller SMS fra flyselskabet, hvorpå der står, at flyselskabet ikke vil ombooke dig, er dette også bevis for, at du er berettiget refusion af din nye billet, du selv købte. Send os kvitteringen på den nye billet, samt dine bevismaterialer, som viser, at du forsøgte at komme i kontakt med flyselskabet.

Hvad hvis jeg har fået min oprindelige, aflyste rejse refunderet?
Selvom du har fået din oprindelige rejse refunderet, kan du stadig være berettiget til at få refunderet differencen mellem den oprindelige billets pris og den nye billets pris ¬– medmindre du har klikket på et link og valgt at få din oprindelige billet refunderet frem for at blive ombooket.

Når du sender bevismaterialer og kvitteringer, så noter til os, at du har fået den oprindelige billet refunderet, hvis dette er tilfældet.

Passagerrettigheder Blev du ikke ombooket efter en aflysning, og måtte du selv købe en ny rejse?

Bliv en del af vores fællesskab

Har du allerede en sag?